Nyhedsblog d. 3/6 2021 ... (152.764)

Glædelig jul og godt nytår!

Iiiih, hvor er jeg glad for, at vi ikke realiserede vores oprindelige plan med at starte op i november 2019, da vi for private midler købte og overtog huset, men i stedet lukkede alt ned ved overtagelsen, på grund af opdagelsen af et... viste det sig senere... et ca 10 år gammelt men stort borebilleangreb i udstillingsgulvet , som vi ikke lige mente, vi kunne overskue at udskifte med øjeblikkelig varsel.

 

For vi havde uden tvivl været nødt til at lukke det ned i år igen, ligesom mange andre kulturoplevelser har blødt under denne pandemikrise.

 

Vi er begge i risikogrupper ,  venter på en vaccine og er godt og grundigt trætte af coronaen, og alt det den gør ved samfundet, familierne og os mennesker imellem.

 

For os og dette projekt har pandemien betydet, at vi stort set har måttet blive hjemme siden marts måned for at passe på os selv, da udviklingen forlængst har vist , at man ikke kan overlade ansvaret for ens egen personlige sikkerhed til fremmede menneskers skødesløse og ligegyldige adfærd. Den adfærd, som sammen med realitetsfornægterne nu er årsag til, at det kommer til at gå helt galt i julen og nytåret, så smittetallene kommer til at eksplodere.

 

Vi er akkurat ligeså ramte som alle andre. Vi får heller ingen hjælp til at komme igennem den.  Det eneste, vi kan gøre er, fortsat at passe på os selv og vores helbred, som er en forudsætning  for, at vi kan gennemføre dette projekt. 

 

 

Derfor er det mig også en gåde,  hvordan andre mennesker kan opføre sig  som om denne farlige og invaliderende smitsomme infektion ikke eksisterer, og eksempelvis foreslå ,  at vi åbner denne private samling for lige præcis dem og hele deres familie på 25 personer fra København,  nu hvor alle andre juleoplevelser og restauranter er lukket ned derinde  og smittetallet ikke er så højt i Guldborgsund,  så kan det jo ikke skade nogen. Og dette er  privat og ikke et offentligt museum    så det må vi jo gerne ....???

 

For det første, så er vi slet ikke færdige med opbygningen,  ombygningen og renoveringen af stedet.

 

For det andet, så har vi aldrig haft åbent i juledagene,  idet disse altid har været forbeholdt samvær og besøg af vores egen familie. 

 

For det tredie og måske aller vigtigst: 

Jeg ser det lige nu i denne alvorlige samfundssituation ikke som min opgave at tiltrække turister fra andre regioner, der tager på ferie væk fra coronaen, for det kan man ikke. Den er en usynlig følgesvend, folk kan have den og smitte andre uden selv at have symptomer. Det ville derfor være uforsvarligt  af mig  og skadeligt for lokalsamfundet at lukke grupper af fremmede ind i mit hjem under en undtagelsestilstand,  hvor vi alle er blevet bedt om ikke at være i store sociale grupper. Intet er normalt. Dette er ikke det nye " normale."

 

Når vi har lavere smittetal hernede, handler det om, at vi lokale hele tiden har fulgt restriktionerne og derfor passer bedre på hinanden, end I har gjort i storbyerne. 

 

Hvorfor har voksne mennesker så svært at forstå en kollektiv besked, når det handler om at passe på deres eget liv og helbred og beskytte deres kære?

 

Det handler ikke kun om at beskytte de ældre og os i risikogrupperne. Det handler også om at beskytte de yngre familiemedlemmer mod den skyldfølelse,  der kan opstå,  hvis de viser sig at være raske smittebærere og kommer til at smitte resten af familien , således, at næste gang,  I mødes,   bliver til en coronabegravelse i januar, bare fordi I ikke kunne undvære bare en enkelt jul i familiens skød.

 

 Jeg skærer det lige ud i pap:

 

For ikke at overbelaste sundhedsvæsnet, sikre respiratorer til alle,  der får brug for det, slide vore hårdtarbejdende sygeplejersker og læger m. fl. op ved at supersprede en sygdom,  der gang på gang har vist sig at langtidssvække kroppen, ødelægge de indre organer og give symptomer på skader på centralnervesystemet, som en varig mangel på lugte- og smagssansen jo er, så skal I blive på jeres egen ø og i jeres egen by,...  ja , ... helst blive hjemme hos jer selv i julen. 

 

Over 3000 nye smittede har vi nu pr dag, og tallet kommer til at stige langt ind i januar , fordi folk ikke kunne tilsidesætte deres eget behov for at være sammen med familien i julen.  

 

Det er umuligt at planlægge noget bare en måned frem.

 

Vi her I huset har hele tiden fra uge til uge måttet prioritere om, således   at dette projekt eksempelvis må nedprioriteres, og vores egen private trivsel her på stedet under den af myndighederne anbefalede isolation er blevet opprioriteret.

 

Vi skal ud og have lys  liv og forårsfornemmelser hver dag for ikke at føle os  spærret inde.

 

Så hele sommeren, udover at vi i fællesskab har skiftet 8 vinduer, renoveret 6 vinduer, færdiggjort 2 af siderne på huset, gennemført 2/3  af en planlagt facaderenovering,  så har jeg gået og anlagt et stykke af den lille bitte gårdhave  bag huset, så vi har blomster i den året rundt. En vinterhave,  og et sted at gå udenfor og trække noget frisk luft hver dag, uden risiko for at blive smittet og uden, at andre mennesker hele tiden skal tage hensyn til os  og alt det bøvl , der kan følge med der . Vi gider det ikke længere!

 

Så vi gør som så mange andre hernede, hvor alle sociale aktiviteter  foreninger og fritidsaktiviteter klogeligt har været lukket ned siden foråret :

Holder os på egen matrikel.

 

Dette åndehul udenfor på matriklen er uundværligt for os, og vi har arbejdet i værksteder udenfor lige siden marts måned i år.

 

Først her, hvor det er blevet koldt udenfor,  er vi trukket  indenfor. Vi fortsætter arbejdet her i vores stemningsfulde og beskyttende hus, hvor vi slap i foråret.

Vi får alting også alle byggematerialer bragt,  således som vi i risikogrupperne er blevet anbefalet af myndighederne,  og det giver os mere tid til at lave tingene, mere ro på. Vi har god tid, der er ikke noget,  vi skal nå.

 

Vi har forberedt os grundigt på 2. runde af coronaen og heldigvis sørget for   masser af meningsfuld beskæftigelse hele vinteren igennem for os her, mens coronaen raser i resten af samfundet.

 

På fotoet ses et udsnit af den vitrinevæg, der manglede midt i museets udstillingsrum,  og som vi har købt vitriner til i perioden mellem de 2 første runder af pandemien. Vi bygger stadig på den store dobbeltsidige vitrinevæg og afslutningerne på begge sider af den.

 

 Når vi er færdige med den, går vi i gang ned at ombygge planløsningen i stueetagen,  så en grim og defekt dør udskiftes. Vi banker også  hul fra spisestuen/ modtagelsen og ind til rummet,  hvor woven heart art samlingen skal bo.

 

Derefter regner vi med , at det bliver forår    så vi kan komme udenfor igen.

 

På grund af pandemien holder vi jul alene i år.

Det kan vi godt overleve,  selvom vi savner vore kære helt vanvittigt. 

 

Pas nu godt på jer selv og de andre omkring jer!

 

Vh

Lisbet Lærke.