Nyhedsblog d. 29/4 2021 ... (148.139)

Enhver beslutning har konsekvenser.

Jeg er igen blevet spurgt, om vi kan åbne og vise den private samling Woven Heart Art Museum frem i de kommende helligdagsferier og i skolesommerferien.

Her under den forhåbentligt sidste del af pandemien, hvor museer, der hører under kulturministeriet, dvs offentligt økonomisk støttende museer, kan holde åbent for udvalgte grupper af samfundet, for eksempel de færdigvaccinerede, og de, som har haft virussen, er det svært for en del mennesker at forstå følgende:

 

Den private samling Woven Heart Art Museum har ikke på noget tidspunkt fået tildelt offentlige midler fra fonde eller kulturministeriet, og er derfor hverken forpligtet eller  underlagt de gældende love, regler eller covid19-restriktioner på området for offentlige institutioner , der hører under kulturministeriet.

 

Den unikke samling eksisterer og lever i bedste velgående, men er ikke visibel, før huset vi bor i er præsentabelt, dvs færdigrenoveret.

 

Fremvisningsprojektet og tag over hovedet er dog sikret økonomisk, sålænge vi, der etablerer det, er i live. Byggeriet og opbygningen af udstillingsfaciliteterne i Guldborghus er fortsat i gang for private midler, når økonomien, restematerialer fra andre renoveringsprojekter på stedet og tiden tillader det.

 

Det er et privatejet hus, en privat bolig, hvorfor de til enhver tid gældende restriktioner og regler for at forsamles i privatboliger gælder her.

 

Blandt andet den simple regel, at det så er værterne på stedet, der bestemmer, hvem de vil have på besøg, hvornår og hvordan, det skal foregå, og at de har lov at varetage deres egne behov, sikkerhed og tarv først og fremmest.

 

Vi er kommet frem til følgende beslutning:

Grundet manglende personlig sikkerhed i form af egne covid19-vaccinationer, og at vi ikke har åbent, fordi vi ikke er klar til det, må vi desværre meddele, at vi ikke kan vise denne private samling frem i de kommende skoleferier år 2021 til fremmede uden for vores egen personlige sociale bobbel.

 

 

Vi er desværre nødt til at holde fast i dette, da projektets realisering er afhængigt af, at vi begge holder os i live og forudsætter, at vi har energi på sigt til fortsat at opbygge og drive det selv.

 

 

 

Vore egne familiemedlemmer, derimod, er meget velkomne til at kigge forbi i sommeren 2021, helst max 1-3 personer ad gangen og helst, når vejret er godt, så vi kan sidde udenfor i den lukkede gårdhave, pandemihaven, som jeg i 1 års tid har været i gang med at anlægge til formålet i den ene ende, og hvor der er masser af hygge, dejlig stemning og god afstand mellem siddepladserne, fremfremt man ønsker dette.

 

Byggerod må stadig påregnes i den anden ende af den lille gårdhave, da vi fortsat renoverer på denne side af bygningen hele sommeren og efteråret 2021. 

 

 

De følelsesmæssige dønninger efter diverse politiske omprioriteringer i vaccinationsplanerne er ved at lægge sig hos os.

Nu skal andre mennesker så bare til at lære at acceptere, at der så er nogle konsekvenser af disse omprioriteringer ude i samfundet.

 

En af dem er altså,  at man ikke kan komme til at møde mig og se nogen som helst af mine værker lige nu.

 

Simpelthen,  fordi jeg ikke vil sætte mit liv og helbred på spil bare for at kunne give tilfældige fremmede mennesker en  oplevelse i deres ferier. 

Så vigtigt er dette her projekt ikke for mig at få op at stå. 

 

Det er muligt, du er færdigvaccineret og derfor selv har trygheden og ikke kan se problemet i det, da du jo så selv nu er beskyttet mod et svært forløb med covid19. Men du kan, så vidt vi på nuværende tidspunkt ved om vaccinens virkning, godt være  smittet og have et mildt forløb, hvorfor du kan smitte videre til ikke-vaccinerede, som så kan risikere et svært og farligt forløb med virussen.

 

Jeg er endnu ikke vaccineret og dermed ikke beskyttet mod smitte med cov19. 

 

Jeg har planlagt at blive 100år, så jeg ønsker ikke at blive smittet med virussen, derfor passer jeg på mig selv.

Der er ingen andre til at gøre det.

 

Med venlig hilsen 

Lisbet Lærke.