Nyhedsblog d. 4/12 2022 ...

Sikken dejlig åbning vi havde. Først en VIP - åbning om lørdagen d. 11/10 med deltagelse fra vores FB-støttegruppe samt Gribskov kommunes kommunalbestyrelse og kunstråd, og allerede 4 dage efter åbningen havde vi vores allerførste børnehavedag med besøgende fra nogle af Gribskov Kommunes børnehaver i Helsinge. 

 

Et par dage før åbningen kom meddelelsen om, at mit julehjertekunstportræt "Sherlock Holmes Portrait" var blevet antaget på London Art Biennalen 2015 i januar i Chelsea Old Town Hall, så vi satte en lup op i museet, så man kunne studere det lille papirkunstværk på tæt hold, og jeg må sige, at den har været flittigt brugt af alt fra børnehavebørn til store voksne mænd.

 

Jeg er jo allerede igang med at planlægge og fremstille næste års udstilling, "H. C. Andersen Passion" og nogle gange ligger mit arbejde fremme på mit arbejdsbord i museet i åbningstiden. Ellers er jeg imellem åbningstiderne i gang med at renovere den antikke montre, som skal med over til London til udstillingen af "Sherlock Holmes Portrættet" i januar 2015. Dette arbejde kan følges hhv. på FB-siderne "Kulturhulen" og FB-siden "julehjertemuseet.dk", hvor der lægges små videoer ind af arbejdet, efterhånden som det skrider fremad et andet sted her i Tisvilde. Montren er oprindeligt købt på Kildemarkedet i Tisvildeleje.

 

Der er kommet en ny underside her på hjemmesiden, der hedder: "Galleri" hvor vi løbende lægger fotos ind fra museet, men vi fotograferer ikke alle vores besøgende.

 

Vi har en del besøg af større grupper på hverdage udenfor de normale åbningstider, som ligger i ca hver 2. weekend frem til midten af december, og man kan stadig bestille tid til at få museet vist frem på en hverdag på tlf. 45 48 75 84, hvis man har en større gruppe, der gerne vilbesøge Julehjertemuseet.

 

Jeg har designet nye Jule- og Valentins- postkort til museumsbutikken, fordi vi havde udsolgt af dem, vi har brugt til at finansiere museet med. Dem er der godt gang i salget af, men de er også yderst rimelige i priserne ligesom resten af sortimentet, der allerede er begyndt at melde udsolgt af vores special julepynt til små juletræer. Vi har lidt gaver til pakkekalendere og dekorationspynt til små dekorationer. Specialflettede hjerter med dyr fra klimaudstillingen og 2-farvede H. C. Andersen-portræthjerter er der også gang i. Små håndflettede hjerter til små juletræer kan man altid få her og juletræspakker til store træer. Det meste af dét, der bliver udsolgt undervejs, sætter vi i restordre, så det kommer igen. Ligesom vi også hele tiden designer nyt julepynt til små juletræer og får nye lækre ting hjem.

 

Jeg tager også imod ordrer på specialdesignet julepynt samt andre kunstbestillinger, ligesom det også er muligt at få ét eller flere af mine malerier vist frem, mod forudgående aftale, hvis man vil købe ét af dem til julegave, ring på tlf: 45 48 75 84 i forvejen hvis du vil se et af mine malerier. Bestillinger af flettede hjerter, der skal sendes til udlandet skal som sædvanligt være afgivet til mig inden d. 15/11 og sendes af sted senest d. 1/12 for at kunne nå frem i tide inden Jul.

 

Ellers er det dejligt, at vi allerede har haft besøg så langvejs fra, som Norge, Sverige, Hadsten, England, Holte, Albertslund, Helsingør, Gribskov og København.

 

 

Men der er også godt gang i "Synes-godt-om"- tællerne på både FB-siden "julehjertemuseet.dk" og Kulturhulens hjemmeside, hvor sidstnævnte også senere vil blive brugt til at fortælle om andre kulturarragementer på andre tidspunkter af året i de lokaler, som Julehjertemuseet låner til at udstille i fra oktober til december hvert år. 

HVIS der skulle opstå aflysninger, ændringer eller udvidelser i de faste annoncerede åbningstider, f.eks p.gr. a vejrlig og trafikale vanskeligheder på Gribskovbanen, bliver de annonceret på forsiden af denne hjemmeside, på forsiden af Kulturhulens hjemmeside, og på begge siders FB-sider, så du ikke rejser forgæves til Tisvildeleje.

Men ellers kan et besøg på Julehjertemuseet med fordel kombieres med en søndagsudflugt med familie , venner eller kolleger, idet vi har åbent fra kl 12- 16 hver 2. weekend frem til midten af december. Næste gang, vi har åbent er lørdag d. 8 - søndag d.9.november 2014 begge dage kl. 12-16.

Velkommen til julehjertemuseet!

Alt-i alt en god start.

V.h  Julehjertekunstner / Woven Heart Artist

Lisbet Lærke