Henne på mit arbejdsbord i julehjertemuseet ligger stadig mit manuskript og drejebog til en lille film, et minde om et dejligt kreativt samarbejde med Berlingskes fotograf Mathias Løvgreen Bøjesen og journalist Judith Betak for
en lille måneds tid siden, som kontaktede mig lige efter Julehjertemuseet sæsonåbning i oktober med henblik på et interview.
Et besøg, der munder ud i en meget flot avisartikel d. 24. november 2015 i Berlingske og
på Berlingskes mediers hjemmeside.
"Filmmanuskript og drejebog?", tænker du så måske, "hvorfor ligger der et filmmanuskript og en drejebog på hendes arbejdsbord? Er det ikke billedkunstner, hun er?"
Svaret er meget enkelt, for under interviewet og fotoshootet til artiklen, kom vi til at tale om at færre og færre er i stand til at flette et helt almindeligt hjerte, og at det er i grunden en skam, at folk bliver så frustrerede
i juletiden. Jeg mener jo, at det skal være en succesoplevelse at flette et hjerte, når man skal hygge sig, og det er ikke en succesoplevelse, når man sidder og fletter med familien også skidtet mislykkes gang på gang for én.
Så fotografen fik dén brilliante idé, at vi sammen skulle lave en lillle kort intruktionsfilm om, hvordan man fletter et helt almindeligt begynder julehjerte.
Men for at sådan en film skal
kunne lykkes, er det vigtigt, at man researcher ordentlig på, hvori folks problemer ligger, også selvom man ikke selv har dem, og at filmen bliver grundigt forberedt og klippet rigtigt, for ellers kan folk ikke flette et hjerte efter den. Der er
ikke noget nemmere, end spontant at designe en nem skabelon til et hjerte også optage tingene om og om igen, fordi tingene ikke er forberedt grundigt nok, så fotografen kommer hjem med 3 timers optagelser, som han skal kigge igennem
for at kunne lave en 2 minutters film, men hvis filmklipperen ikke selv kan flette et helt almindeligt hjerte, hvordan skal han /hun så kunne vide, hvad der er vigtigt at få med i en instruktionsfilm? -og hvordan kunne vi vide helt
præcis, hvad der gør, at folk ikke kan flette et helt almindeligt hjerte? Klipningen af den ville komme til at tage mange timer, og vi ville måske ende op med en ubrugelig film, fordi risikoen for, at det var de forkerte klip, der kom med,
ville være alt for stor, -og at folk dermed ikke ville kunne flette et hjerte ved hjælp af den. Vi kreative mennesker er ofte impulsive, men her indså jeg i tide, at der var brug for noget struktur og styring, for at projektet kunne få
en chance for at lykkes.
Det var så lige her, jeg fik brug for dét manuskripforfatterkursus, jeg i 2011 vandt gennem en novellekonkurrence og fik på Viborg Animationsskole med den amerikanske filmmanuskriptforfatter
Barbara Slade som lærer.
Efter interviewet talte jeg med nogle mennesker, jeg kender, der efter deres eget udsagn "har 10 tommelfingre" og aldrig har kunne flette et hjerte. Jeg analyserede på, hvori problemerne ligger. Konklusionen
på mine undersøgelser blev følgende:
"Ét er et søkort at se, noget andet er et søkort at forstå". Alt for tit laver julehjertedesignere skabeloner, som bliver trykt op og udgivet
i aviser og i bøger. Men hvis folk ikke bliver ordentligt instrueret i / ved, hvordan de skal bruges, og designerne ikke giver dem de vigtigste "redskaber" i nogle skarpe skabeloner, og giver de vigtige tips og "tricks" fra sig,
så kan folk ikke lave et flettet hjerte ud fra dem, også bliver det bare sådan et selvhævdelsesprojekt for julehjertedesigneren, mens de, der sidder og kæmper med skabelonerne, føler sig dumme og uduelige.
Selvom jeg ikke selv bruger færdige skabeloner i min Woven Heart Art i op til 9 stykker flettet papir, men klipper direkte ud fra mine egne tegninger, gav jeg mig nu til at designe et helt enkelt hjerte i 2 stykker papir, ligesom jeg gjorde,
da jeg var barn. Tegnede skabeloner, som jeg layoutede professionelt, så man kunne stille skarpt på dem med et kamera og tage et ordentligt skarpt foto af dem,- OG afprøvede dem på mine føromtalte søde hjælpere.
(Tak for hjælpen)
Derpå brød jeg fremtillingsprocessen af hjertet ned i delprocesser, beskrev dem ultrakort i stikord, tegnede nogle hjælperedskaber ind på mine skabeloner til hjertet, dér, hvor der
var brug for det i forhold til ovennævnte undersøgelser, og fordelte så delprocesserne i fremstillingen ud på små filmscener af nogle sekunders planlagt varighed, og kun lige nøjagtig med dén speek, der var
brug for. Så lavede jeg "klaptræskort" med scene numre på til at holde styr på rækkefølgen af optagelserne og klipningen af filmen. Forberedte rekvisitter, og forberedte hjertet i flere forskellige igangværende udgaver
fra start til slut til brug for filmoptagelserne, for der var jo ingen grund til, at fotografen brugte alt for meget film og kom hjem med alenlange filmklip med f.eks mange minutters strimmel klipperi og fletterier, når det vigtige i disse
klip kunne siges, vises og formidles på max. 2 x 10 sekunder.
En uge efter interviewet var jeg så klar til filmoptagelserne på Julehjertemuseet, med mig som leder af dem, instruktør, studievært,
fortæller og "hænder, der arbejder " i filmen. På med den samme kjole og styling som til interviewet. Optagelserne tog max. koncentrerede og styrede 30- 40 minutter i alt, inkl. korte intruktionspauser om, hvad det næste klip
skulle formidle. Fotografen kom KUN hjem med dét, han skulle bruge, nicht weiter, hverken mere eller mindre. De fleste takes kom i kassen i første forsøg på det ønskede antal sekunder, hvilket både han
og jeg var meget tilfreds med. for hvis man skal tage tingene om mange gange, mister man lidt af "energien" i en scene for hver gang, den skal tages om.
Så nu er jeg vældigt spændt på at se resultatet
af min instruktionsfilm, der er produceret af Berlingske Medier og lægges ud på Berlingskes hejmmeside sammen med artiklen d. 24. nov 2015.
Der er flere, der har påpeget overfor mig, at dét hjerte, jeg har designet
til Berlingske Medier i sværhedsgrad og niveau ligger LANGT UNDER det niveau, jeg arbejder på som Woven Heart Artist.
Men for det første må man jo ikke glemme, at når mit unikke kunstmedie Woven
Heart Art med håndklippede , flettede hjerter i optil 9 stykker papir i forskellige asymetriske for- og bagsider, overhovedet eksisterer og bliver udstillet overalt i verden på museer , biennaler og censurerede udstillinger / bogudgivelser, så
skyldes det i høj grad 3 facts:
1) - at det er min videreudvikling af en gammel nordisk traditionsbunden hobby fra design til opfindelse af en ny unik kunstart /kunstnerisk medie.
2) - at der engang
var nogen (min mor) som tog sig tid til at sætte sig ned og lære en lille pige at flette et helt almindeligt enkelt julehjerte i 2 stykker papir.... - og jeg startede på det samme niveau med at flette hjerter, hvor alle andre befinder
sig.
3) - at jeg ALDRIG gav op. Uanset, hvor frustreret du er, når du forsøger på at flette mit hjerte, så husk på, at jeg har været der selv. Det var dér, jeg startede engang. - og jeg
er der stadig, når mine hjerter mislykkes. De bliver også hidsigt kylet over i en krog, hvergang jeg klipper eller fletter forkert...
Det gamle håndværk med at flette almindelige hjerter er ved at uddø, fordi alting skal gå så hurtigt i denne zappetidsalder, - medmindre nogen gør en aktiv indsats for at forhindre det. Så jeg er
gået med til at lave dette helt enkle hjerte og denne lille instruktionsfilm, fordi jeg med min baggrund ser det som en kulturel pligt at videreformidle dette uddøende gamle nordiske og meget danske håndværk til de næste
generationer. -også håber jeg naturligvis , at hjertet og instruktionsfilmen vil bibringe til lidt mindre frustrationer rundt om omkring familiejulehyggebordene.
Link til avisartikel og film i Berlingske:
http://www.b.dk/bolig/lav-dit-eget-julehjerte
Mange tak til Berlingske Medier for
interessen, for at skrive og bringe en flot-flot artikel om mig som billedkunstner og om julehjertemuseet, og for at give mig muligheden for at lave den lille instruktionsfilm.
Glædelig jul og velkommen til Julehjertemuseet!
Lisbet Lærke.
NB: Hvs du vil vide mere om mig som billedkunstner, mm. , så har jeg en hovedhjemmeside her:
www.gallerioctopusart.dk