Nyhedsblog d. 4/12 2022 ...

- og jeg, som troede, at man lige kunne "trylle" dét dér store møbel på Længde: 2 meter x Højde: 1 m x Dybde 60 cm ind i udstillingen i det lille rum i Kulturhulen i en håndevending.

 

Det gik også meget godt, indtil jeg begyndte på at fremstille og sætte den viste  dekorationsliste på halvdelen af soklen i marts. Så var der lige nogen, der blev "sultne" og fik dén brilliante idé, at de ville have den ført rundt langs gulvpanelet i den forreste del af rummet, "nu jeg alligevel lige var igang med at lave listen."

 

Tidsplanen sprang lige dér, for det er et hamrende kostbart og tidskrævende arbejde at lave den og dekorere den med flere forskellige farver lak med 2-3 dages ophærdning imellem og nogle lag bladguld, så det må tage dén tid, det tager at dekorere det store møbel, når omgivelserne også pludselig skal dekoreres, så de matcher. Hvad der skal på de store flader, er indtil videre en hemmelighed, men det skal ingen hemmelighed være, at det er en stor udfordring både praktisk og økonomisk at få sqeezet så stort et moderne møbel ind i udstillingen i et lille rum med gamle møbler på en nogenlunde elegant måde, samt bagefter at bygge en stor udstillingsmontre ovenpå.

 

Udover dét, så er det grønne almuevitrineskab, du kan se toppen af på denne underside, ved at blive renoveret, så det passer henover Kulturhulens radiatorskjuler med de balinesiske friser, som jeg lige er blevet helt færdig med at bygge og dekorere, da denne skal indgå i min kommende galleriudstilling i Kulturhulen i Pinsen. Det bliver i Pinsen IKKE muligt at besigtige mine små julehjertekunstværker, Woven Heart Art, simpelthen fordi de små kunstværker ikke er til salg, og de befinder sig ikke i Kulturhulen, når Julehjertemuseet har lukket og er pakket væk. Vi har ikke plads til både at have et museum og et galleri sat op på én gang i Kulturhulen. Min udstilling i Kulturhulen i Pinsen er en sommerudstilling med de af mine malerier, illustrationer, teatertegninger, optiske illustrationer, oldtidsillustrationer og anden papirkunst, o. s. v. på gallerioctopusart.dk , der ikke lige på dét tidspunkt er ude på censurerede udstillinger, biennaler, rejsende udstillinger og museumsudstillinger. Sidstnævnte har jeg nok en 3-4 stykker af næsten samtidigt med min Pinseudstilling, så dér er jeg i fuld sving med at sende værker ud til adskillige museer i udlandet lige nu.

 

Den nye fastmonterede dekorative radiatorskjuler kommer i dén periode af året, hvor Julehjertemuseet har åbent til at rumme dele af udstillingen "Berømtheder ... Celebrities", kunstbøger med min Woven Heart Art i, digtudgivelse med Woven Heart Art i, samt nogle fotoserier med det vilde liv i udlandet nogle af mine julhjertekunstværker (Woven heart arts) har levet og stadig lever på censurerede udstillinger, rejsende udstillinger og permanente udstillinger i en lidt mindre sammenpresset udgave, end vi havde sidste år i dét hjørne, hvor den kun var færdiggjort halvt, da åbningssæsonen startede.

 

I Julehjertemuseets udstilling, er vi ved at flytte hele 2010 udstillingen: "Berømtheder... Celebrities" sammen i hjørnet til højre for indgangen, når man kommer ind udefra, så også "Det Hemmelige Hjørne" med fotos af nogle af mine yderst prominente julehjertekunstportrætter, er kureret om og indrammet, så det ser smukt ud og nu kan hænge på en kabelfaldstamme, der trænger til lidt dekorering. "Det Hemmelige Hjørne" startede ellers i 2014, da museet åbnede, sit liv på et par dørflapper bagerst i rummet, som jeg efterfølgende i 2015 valgte at tage ned, fordi jeg mente, de var blevet for farlige for besøgende børn. Herefter rykkede "Det Hemmelige Hjørne" midlertidigt over i det tidligere vareelevatorhul, som til næste år skal bruges til en anden del af udstillingen "Berømtheder... Celebrities," der i Julehjertemuseets 2 første åbningssæsoner har været været spredt ud over hele rummet. Men nu bliver 2010-udstillingen "Berømtheder... Celebrities"  samlet i 2016-2017 i højre side, sammen med en stor del af den hidtidige udstilling for at give plads til den næste udstilling, jeg har på vej, for der er ikke rigtigt nogen mening at blive ved med at fremstille nye julehjertekunststykker (Woven Heart Arts), hvis der er ikke på forhånd og i god tid er skabt udstillings- og montreplads til dem, så det er dét mål, vi arbejder på i år og til næste år.

 

Jeg kan godt forstå, hvis nogen synes, det er underligt og upraktisk, at vi flytter sådan rundt på udstillingerne, men da Julehjertemuseet hverken får statslig-, regional-, EU- eller kommunal støtte eller for dén sags skyld nogen som helst former for opbakning udefra, kan vi nu engang kun udvikle museet og udstillingerne i takt med, at vi får råd til det, det vil sige knokler pengene hjem til det, før vi bruger dem. Ganske enkelt.

 

Her er det så, at jeg er vildt taknemmelig for, at så mange mennesker stadig følger denne hjemmeside, og især denne blog. Besøgstallet stiger og stiger på hjemmesiden,  selvom det er forår, over 87500 har kigget ind nu.

Dejligt, at så mange har købt dekorationspynt fra museums-postordrebutikken, bl. a. min helt nye lille dekorationsfugleunge, som vi fik udsolgt af lige før Påske. Vi laver nogle flere, så Kulturhulen også kan pynte op med dem på min Pinse-galleriudstilling med Galleri Octopus Art.

 

Af årets andre nye designs fra Design by Lisbet Lark, som støtter den fortsatte opbygning og drift af Julehjertemuseet, kan nævnes, at jeg lige har designet og sat en tysk miniflagguirlande i produktion, og de første er allerede blevet solgt. Den tyske miniflagguirlande er lagt ind i museumsbutikken under punktet "flagguirlander".  I forvejen er der godt gang i bestillingerne af mine amerikanske, engelske, danske, svenske og norske mini- og mikro flagguirlander, som folk bestiller til at dekorere borde, stole, buketter, postkort, vinflasker, værtindegaver, telegrammer, o. s. v, når de skal have bryllup, konfirmation, rund fødselsdag, reception, eller anden fest. Et par flagguirlandeordrer er blevet solgt til at dekorere årets kommende nye studenterhuer, der skal luftes til Sct. Hans.

 

Skønt, for det er forventningsfulde mennesker, der glæder sig til en fest, der skriver og bestiller, så det er pragtfuldt at være miniflagguirlande-designer og -sælger, for når du skriver gennem "kontaktsiden" her på sitet, er det udenfor åbningssæsonen også mig personligt, der håndterer din bestilling. 

 

Jeg er i gang med at designe mine miniflagguirlander i det grønlandske flag, det færøske flag, og det islandske flag. Hvis du har brug for disse i løbet af forsommeren eller sommeren, er du også velkommen til at skrive og bestille i god tid (helst 2-3 uger før du skal bruge det), så bliver designet af "dit flag" lige rykket op i bunken af arbejde på mit arbejdsbord.

 

Ellers så pusler jeg rent designmæssigt med at få lavet en bedre og smukkere skiltning udendøre, men fortsat 100% tilpasset vintage-omgivelserne, da Julehjertemuseet i udstillingsperioden "bor" i en privatejet lånt bolig på privat grund i et område fra 1920´erne. Julehjertemuseet har "boet" i den i Tisvildeleje i 2 år, og vi flytter ikke. Dén beslutning er truffet, da vi ikke kan få noget billigere og mere velbeliggende og centralt at bo i.

 

Skiltningen ude ved Hovedgaden er ikke synlig nok og folk kan tilsyneladende ikke lade den smule skiltning, vi har, stå i fred. Vi er nødt til at tænke i mere synlige baner rent lokalt, selvom vi i Kulturhulens Kunstnergruppe er nogle stille beskedne mennesker. Julehjertemuseets udstillingsplakater i området kan ikke hænge i fred, selv ikke på en vinterdag. Nogle af vore mange besøgende har derfor haft svært ved at finde kunstmuseet Julehjertemuseet, The Woven Heart Art Museum, som faktisk er ved at blive ret berømt, både  i og udenfor Danmark. 

Det ville jo unægteligt gøre livet LIDT nemmere for os ildsjæle, der har det enorme frivillige arbejde med at rejse pengene til opbygningen af det, bygge det op og drive det, hvis Gribskov Kommune, der har fået et unikt internationalt anerkendt kunstmuseum forærende kvit og frit uden at yde så meget som én eneste krone til projektet eller noget som helst andet, ville hænge et "Julehjertemuseet, (Woven Heart Art Museum) "- museumsskilt op nede ved Tisvildeleje Station med pil op mod Hovedgaden, og ved Hovedgaden ét med pil ned mod stranden, da Museet bor lige ved siden af bageren, - om ikke andet så bare fra oktober til december hvert år.

 

På forhånd tak.

Venlig hilsen

 og glædeligt forår.

Lisbet Lærke.