Hvor ER det rørende og en stor opbakning til mig, at så mange følger med midt i juli måned på denne hjemmeside og læser med i denne blog, der handler om sliddet med opbygningen af et museum, der har åbent
op til jul hvert år. Over 500 læsere om ugen har denne blog haft siden mit sidste blog-indlæg. 1000 tak fordi I følger med i opbygningsprojektet, også i juli måned! .... I jeres sommerferie!
2 m lang kæmpe montre fra ca 1920 til
Julehjertemuseet, jeg er ved at
renovere med nyt rødt skuffevelour.
Spejlbillede i glasmontren:
Nogle af mine mine optiske illusioner,
malerier i Galleri Octopus
Art.
Som en lille ekstragevinst er folk begyndt at besøge Galleri Octopus Art i den korte åbningstid i weekenderne for at følge med i mit enorme møbelbyggeri i Kulturhulen til Julehjertemuseets udstilling, der
for tiden for mit vedkommende må siges at have en vis terapeutisk effekt. Uden dén opgave, ville jeg slet og ret have svært ved at overkomme livet lige nu.
Sagen er nemlig dén, at jeg i forbindelse med
en længere helbredsudredning, som jeg startede med at skrive om i min forrige blog, den 14. juni skulle have undersøgt mine binyrers funktion. Resultatet af den for andre mennesker fuldstændigt harmløse rutineundersøgelse var,
at mine binyrer fungerede fint. Men da de på medicinsk afdeling i forbindelse med undersøgelsen tilførte mig et syntetisk stof i dropform, som jeg aldrig havde været i kontakt med før, gik min krop i en livsfarlig
allergisk tilstand, anafylaktisk shock, med vejrtrækningsproblemer, hjertestop, lammelser, tunnelsyn (iltmangelt til hjernen), besvimelser og manglende evner til at sige noget eller tilkalde hjælp.
Meget traumatiserende,
så den oplevelse kommer det nok til at tage mig noget tid at komme mig over rent mentalt, for man føler sig afmægtig, når man oplever at man ikke har kontrol over sin krop og man kan mærke, at hjertet slår langsommere og
langsommere, og at man skal mobilisere alle sine kræfter for at overtale det til at forstætte med at slå. Hele kroppen brænder og smerter på én og vejrtrækningen går langsomt i stå, og hvor det er langt
nemmere at give efter end at kæmpe for sit liv. Lige pludselig fra det ene øjeblik til det andet .......- også er man "væk" i et stykke tid og vågner op konfus og kan høre personalet kommentere på éns
puls, der nu er kommet op på næsten 50 ....
"Man kan ikke gå og være bange for at dø, for så kan man jo ikke leve, "
skrev jeg i mit seneste blogindlæg. En sætning, der er langt nemmere at sige end at efterleve, når man ligger dér 100% hjælpeløs og kæmper,
og man udemærket godt ved, at man er SÅ tæt på at stille træskoene og kun overlever, hvis man bevarer roen. Jeg har aldrig været noget naturtalent til mindfullness, det er der simpelthen for meget krudt i mig til,
så jeg har aldrig lært at meditere, ... men øøøh, det lærte jeg så lige i en ruf, da jeg lå dér med hjertestop.
Min indre dialog holdt den naturlige angst fra døren ved at
finde hjælp i en anden god brugt dansk sætning, der er kort og ligeså god at overleve på:
"Ro på! Det skal nok gå!
Om lidt driver mareridtet over, også bliver alting godt igen."
Men alting blev IKKE godt igen bagefter.
Da jeg vågnede, havde jeg fuldstændigt mistet både tilliden til andre mennesker og min tro på Gud. Der var ingen andre end jeg selv og et dygtigt og veluddannet
personale, der fik mig til at overleve. For man er ude dér, hvor man VIRKELIGT skal være vild med livet for at vende tilbage, og man bestemmer suverænt selv, om man gider kampen eller ej, når man ligger dér.
Her 2 1/2 uge efter er efterreaktionerne begyndt at dukke op: Chock, personlig krise, brændende eksemer, også desværre også et forhøjet calciumindhold i blodet, der normalt er tegn på nedsat nyrefunktion.....- med
yderligere træthed til følge.
Nu har der jo altid været en vis usikkerhed om, hvorvidt det var hønen elle ægget, der kom først, og det gælder også i dette tilfælde:
Hjertestop kan give nedsat nyrefunktion, og
Nedsat nyrefunktion kan give hjertestop,
- og der er ingen, der ved med sikkerhed, om mine nyrer var skadet / havde nedsat funktion allerede INDEN hjertestoppet. Det eneste jeg ved
er, at hovedsymptomet på nedsat nyrefunktion: En enorm træthed, var der allerede før jul sidste år, og at den er kommet snigende endnu mere siden.
Så min nyrefunktion bliver undersøgt lige nu, og er mine nyrer
skadedede, findes der en naturlig medicinsk eller måske arvelig forklaring på fænomenet, og jeg er sikker på, at det har en klar sammenhæng med den "godartede" cyste, jeg har siddende mellem hjertet og lungen, og som er for farlig
at fjerne.
Én ting er sikkert:
Jeg har IKKE valgt en livsstil, der har ført mig til denne her oplevelse og situation, men jeg har en livsstil og en livsindstilling, der gør mig i stand til at overleve
den.
Lisbet Lærke.
Kunstmuseet Julehjertemuseet, The Woven Heart Art Museum, åbner sin 3. sæson i Tisvildeleje, d. 15.oktober, akkurat ligesom sidste år og forrige år.