Vi er blevet færdige med opsætningen af pynt, dekorationer, lys, labels, montrer, samt museumsbutikken, som det så ud, da vi lukkede ned for sæsonen sidste år i december, så nu må
det altså godt snart blive den 29. oktober, så vi også kan flytte mine små woven heart arts ind og åbne!
Men I, der har fulgt denne
blog gennem hele det år, der er gået, ved godt, at der liiiige er et par mindre behagelige begivenheder, der også skal overstås, inden vi kan åbne. Blandt andet én jeg personligt godt ville springe helt over, hvis
det stod til mig.
En operation i min hals for kvindesygdommen "hyperparathyreoidisme", også kaldet "forhøjet kalkstofstifte", hvor man fjerner en
godartet hormonproducerende knude i min ene biskjoldbruskkirtel, der normalt er på størrelse med et riskorn. Nu måler den 0,6 cm x 1,6 cm, så hele kirtlen skal ud. Nu. Datoen er sat. MEGET snart med mulighed for fremrykning, hvis der
kommer et afbud. Man kan også risikere, at der kommer en aflysning, hvis der dukker en VIP-patient op, som er vigtige for samfundet end jeg, så nu må vi se.... I hvert fald kommer der KUN denne ene operation i Julehjertemuseets åbningsperiode
i år, for behandlingen af mine spiserørslidelser på Rigshospitalet er udskudt til næste forår på grund af denne operation, hvor jeg i dagene efter risikere at blive stum og hvor det tager kroppen 3-4 måneder at komme
sig efter operationen og få hormonproduktionen ind i en normal rytme.
Ak ja, der er meget man kan bekymre sig om, hvis man gider dét. Jeg gider kun
forholde mig til de faktiske testresultater og diagnoser, og ikke mindst hvad jeg SELV kan gøre for at få det bedre. Der er ingen grund til at tage sorgerne på forskud, lige bortset fra ÉN:
FARVEL LÆKKER JULEMAD, konfekt, æbleskiver, and og flæskesteg! 
Hvis jeg er heldig kan jeg få lidt blændet risengrød ned, for den står på flydende kost i MINDST 1/2 år endnu for mit vedkommende.
Hele dette langstrakte patientforløb har haft vidtrækkende konsekvenser for mit liv både privat og arbejdsmæssigt, og jeg er sikker på, at
min helbredssituation havde drevet mig til vanvid forlængst, hvis jeg ikke havde haft møbelbyggeriet til Julehjertemuseet, mit tekstforfatteri og min billedkunst til at flytte mit mentale fokus væk og holde mig beskæftiget med
noget sjovt helt frem til operationsdagen. I denne åbningssæson bygger vi også stille og roligt videre på museet. Ligesom sidste år sker det primært i december måned. Således, at når vi lukker ned for sæsonen
2016 ser museet ud, som det vil se ud, når vi åbner til næste år i 2017.
I Galleri Octopus Art har jeg måttet indstille mit
internationale kunstnerliv frem til d. 31/12 2017. For man må ikke have sin egen flydende mad med på cafeer, hoteller, m.v. - og når man er ude at udstille, er det ligesom ikke indkøb og madlavning i døgndrift, der er allermest
tid sat af til + at man selvfølgelig kan få brug for hurtig speciallægehjælp, også er det for at give tid og fleksibilitet til at blive undersøgt og behandlet på 3 forskellige hospitaler i Københavnsområdet.
For når man står på akutlisten og afbudsliste til alle undersøgelserne, behandlinger og operation, kræver det faktisk, at man opholder sig i nærområdet af hospitalerne på hverdagene, så man kan blive
indkaldt med kort varsel, og det har jeg haft god gavn af mange gange. Desværre har dette og sygdommen gjort det umuligt at opholde mig i Tisvildeleje alene i lang tid nu, og heller ikke efter operationen, må jeg løfte noget som helst, eller
være alene i Kulturhulen uden opsyn. Træls, men sådan er vilkårene. Til gengæld er det lykkes mig at blive mere aktiv som billedkunstner her i Danmark / Københavnsområdet.
Så sent som i fredags var jeg ude på Kulturnatten på en krigskunstudstilling på Kunsthal Charlottenborg, 3. sal og sidde og tegne / male i 5 1/2 time på mit livs første lille bataljeværk.
"Krigskunst?", tænker du måske .... "Hvorfor laver hun krigskunst, når hun er noget så kærligt og fredeligt som julehjertekunstner?.....
... -og svaret er enkelt, jeg har brug for også at udvikle mig som billedkunstner, også mens jeg er syg, og når jeg har Julehjertemuseet i 2-3 måneder af året. Lære noget nyt. Prøve noget nyt
indenfor nogle af mine andre kunstneriske fag. For når jeg de foregående år kunne have 3 internationale museumsudstillinger som prof. billedkunstner, blandt andet oldtidsillustrator, fordelt over resten af verden, især i Italien, så
kan jeg også klare at have en enkelt som almindelig billedkunstner i København nu og da, selvom jeg er syg og har Julehjertemuseets udstilling i Tisvildeleje kørende samtidigt.
Så
i hele efterårsferien er mit livs første A4 str bataljeværk, forestillende en dansk FN-soldat, der har reddet en lille pige,"Saved1", udstillet på Charlottenborg i København. En oplagt efterårsferie udflugtsmulighed
med store børn, hvis du er i Københavnsområdet lige nu.
Designdelen, Design by Lisbet Lark, er også ramt af mit langvarige sygefravær.
Jeg har jo kun 24 timer i døgnet og som en del af sygdommen været ramt af 5-6 timer lange nyrestensanfald om natten og op til 16 timers søvn i døgnet. Så hverdagene er i de seneste mange måneder gået
med ovennævnte helbredsprojekt, og ikke med at designe nyt julepynt, finpudse design og produktion eller med at sætte det i produktion. Derfor er mine nye designs af pynt til små juletræer til museumsbutikken en anelse forsinket
i år, og derfor har vi ikke fået lagt nyhederne ind i museumsbutikken her på siden endnu. Men der kan jo nå at ske meget på 14 dage her i projektet, så jeg håber, at vi når lanceringen af den nye kollektion julepynt
til dit lille juletræ inden åbningen. Ellers sker det sikkert i 1. halvdel af november. Alle, der i god tid har bestilt julepynt til små juletræer en gros fra Design By Lisbet Lark, vil
få deres bestillinger gjort færdige og tilsendt i denne uge.
Lisbet Lærke, woven heart artist og
Frivillig leder af The Woven Heart Art
Museum, Kunstmuseet Julehjertemuseet.