Nyhedsblog d. 4/12 2022 ...

Som man også kunne læse i det meget fine interview i artiklen i ugebladet SØNDAG, så bor vi småt i Kulturhulen. Igen en fin stor artikel, der var et resultat af et vellykket og professionelt journalistbesøg i Kulturhulen udenfor åbningstid. -og igen en fin-fin artikel i Familiejournalens "Fra Thule til Gedser " ugen efter fra Julehjertemuseet i Kulturhulen. Rørende, når journalister, der bor flere hundrede kilometer væk, kører turen hele vejen op til os for at lave et spændende og autentisk interview. 1000 tak for dét.

 

Kulturhulen er med sin tilbagetrukne undselighed i en privatbolig på Hovedgaden i Tisvildeleje bestemt ikke en optimal belliggenhed for museet, men det er dér, museet har råd til at bo i opbygningsfasen, når det ikke får offentlige tilskud, også må vi jo indrette os. De fleste besøgende forstår det godt, når de påtaler, at det er lille, og vi så fortæller dem, at det er sådan tingene hænger sammen. Her får man den komfort og luksus, man betaler for over skatten, eller man skulle måske nærmere sige: Den samme komfort, som vi ufinansierede billedkunstnere selv har råd til: Ingen. Det privatdrevne museums lidenhed er en del af charmen ved stedet og oplevelsen, men det gør ikke oplevelsen ringere, eller kunsten mindre eller mig til en "lille" kunstner, som man kan tillade sig at træde på, bare fordi jeg også er et stille menneske, en tænker, som man ikke så tit lader komme til orde. Tværtimod.

 

En udbredt misforståelse her i Danmark er, at kunstnere, der laver store kunstværker og derfor udstiller på store præstigefyldte udstillingssteder, er store kunstnere og billedkunstnere, der laver små anerkendte kunstværker, måske fordi de ikke har plads til og dermed muligheder for at lave store værker, er små kunstnere. Her bør man nok liiiiiiiiiiige tage med i overvejelserne, når man kommer fra Jylland, at boligkvadratmeterpriserne i Tisvildeleje og Københavnsområdet er væsentligt højere end i Jylland. Kulturhulen har således kostet det samme som dét, mange jyske kunstnere ofte kan præsentere deres værker i, en bondegård med privatlænge og udstillingslade i Vestjylland.

 

Med adskillige internationale censurerede udstillinger, biennaledeltagelser, rejsende og museumsudstillinger bag mig som miniature billedkunstner, må jeg endvidere være undtagelsen, der bekræfter reglen. Det er overfladisk, respektløst, latterligt og intellektuelt indsnævret at tale eller skrive nedladende om mig uden at have truffet mig, talt med mig og set, hvad jeg laver. Eller med fuldt overlæg skrive noget decideret forkert om mig som person og min woven heart art ... (Lokalavisen Gribskov sidste år, (2015) hvor journalisten aldrig havde været i Kulturhulen, aldrig talt med mig personligt og hvor fotoene i artiklen var arkivfotos og ikke herfra. Jeg havde end ikke lavet de viste helt almindelige børnehave-2-strimlede hjerter i artiklen. Pinligt for bladet, lavmålet rent journalistisk, under al kritik og ren dovenskab fra journalistens side , for lokalavisen bor i Helsinge, og er således dét , der ligger tættest på, af alle de medier, der indtil videre har skrevet om Julehjertemuseet).... Resultatet er, at der er mange lokale, der har en manipuleret og helt forkert opfattelse af, hvad museet er, hvem jeg er som person og menneske og møder op med nogle bondske Jantelovsfordomme, der ordret og beviseligt stammer fra denne lokalbladsartikel. Så det må være en ommer. Der må komme en 6-klasses dansk fristil nr 2 på ét eller andet tidspunkt i lokalsprøjten for området, og denne gang er man velkommen til at aftale tid udenfor åbningstid til et ordentligt interview og tage fotos i museet. Så visker vi tavlen ren og starter forfra, trods den dybt unfair behandling af mig som kunstner og person.

 

Det er heller ikke i orden på anden måde se ned på mig, fordi jeg lever af at være miniaturekunstner, illustrator, skaber minaturedesign, bor småt og udstiller et lille sted, og iøvrigt også har kontrakt som tektforfatter i Tyskland, produkter, der bliver afleveret online, og derfor heller ikke fylder noget som helst. Hvorfor ikke eksempelvis nævne de fantastiske eventyr verden rundt, som min kunst har bragt mig ud på og om de paladser i udlandet, jeg har udstillet på som billedkunstner? Se www.gallerioctopusart.dk  Måske en idé til næste interview. Der er mange andre ting, der gør mig unik i forhold til andre billedkunstnere, end mit Woven Heart Art kunstmedie . Mine meninger, holdninger, livsfilosofi,  "drive" f.eks. og min enestående og fantastiske internationale kunstneriske karriere, som der vist endnu ikke er nogen, der har gjort mig efter eller præsteret før mig.

 

En anden ualmindelig indsnævret fordom, jeg møder, er, at folk ser ned på mig, fordi jeg har en fortid som såkaldt hjemmegående husmor, fordi jeg i en lang årrække var nødt til at følge min udstationerede mand rundt, når han af regeringen blev forflyttet rundt i landet, for at vi kunne få en børnefamilie til at hænge sammen, og fordi "den medfølgende ægtefælle" ikke blev tilbudt job, hvergang vi blev forflyttet. I alle andre lande end i de nordiske lande er det et dybt respekteret erhverv at være hjemmegående husmor, så hvorfor skulle jeg lyve om det? Det har bestemt IKKE hæmmet mig rent kunstnerisk internationalt. Sandheden er, at dét, at have levet 5 mennesker af én lav løn i en halv menneskealder, er den perfekte forudsætning for at kunne drive en kunstnerisk virksomhed i 7 1/2 år med svingende indtægter og samtidigt opbygge en kunstnerisk karriere og et kultursted/ museum uden offentlige tilskud / statsstøtte / og uden kunststøtte,.... -  Dét er jo dét, jeg har gjort.

 

For nok er jeg tidligere hjemmegående husmor, men det er altså MIG, der kan finde ud af at drive et museum uden offentlige tilskud og ikke dem, der har uddannelsen til det. I øvrigt er jeg jo heller ikke helt uuddannet og dum. Jeg har blandt andet et kursus i virksomhedsøkonomi og virksomhedsledelse fra Niels Brock. Noget, der efter min mening, mangler helt på kunstakademiuddannelsens kunsthistorikerlinie, hvor andre museumsledere kommer fra.

 

 Nå, men tilbage til pladsudfordringen:

Når værkerne ikke er større, end 12cm x 13 cm , behøver vi jo ikke mere plads, før jeg har fået lavet nogle flere Woven Heart Art-udstillinger, og hvem siger, der ikke dukker noget større op på ét eller andet tidspunkt? Indtil da skal pladsen skal bare udnyttes bedre.

  

Derfor har Kunstnergruppen Kulturhulen valgt for egne sammensparede midler at finansiere og bygge en ny museumsbutik op ad væggen. For med et samlet areal på 23m2 museum, var 6-7 m2 gulvplads meget, der gik vandret ud i rummet til specialbutikken med pynt til små træer, der jo er med til at finansiere driften af museet og den fortsatte opbygning af det.  Så nu har vi plads til en skoleklasse ad gangen. De sidste dele til den nye butik er kommet hjem og resten skulle derfor være klar til opsætning sidst i denne uge.

 

Den nye butiksopbygning on location gør det også nemmere at overskue og optælle varelageret. Vi halter lidt bagud i år med varenummerering af de nye 2016-produkter i butikken, for ingen kan huske, hvor langt vi er nået til i varenumrene og alle har andet at lave lige nu, end at sidde og gennemgå alle varenumrene på denne hjemmeside, men der skal nok komme styr på det, også selvom der er gang i postordresalget. Nogle ting er udsolgt, før de når at komme ind i butikken her på siden, vi har også mange produkter i butikken, som der ikke er plads til her på hjemmesiden. Især mit eget mærke "Handmade" fra Design By Lisbet Lark, håndlavet julepynt, sælger vi meget af. Det er specialdesignet pynt til små juletræer, som folk ikke kan få andre steder. 

 

Jeg har det sådan lidt op og ned efter min mellemstore operation for en hormonsygdom for 5 uger siden. Nogle dage har jeg det godt og andre dage skidt, helt normalt i efterforløbet efter dén type operation, og hvad dét angår adskiller mine behov sig ikke fra andre patienters: Jeg er træt her mens min krop indstiller sig på et nyt liv uden en destruktiv hormonproducerende svulst i biskjoldbruskkirtlen, så i søndags blev museet passet af andre frivillige.

 

Næste gang, Julehjertemuseet har åbent, er lørdag den 10. dec  og søndag d. 11.dec.

Sidste åbningsweekend i år er lørdag d. 17.dec og søndag d 18.dec. 

 

Derefter lukker vi helt efter planen museet ned for sæsonen for at holde jul og hygge med vore egne familier, da de fleste andre mennesker alligevel er på vej på juleferie med deres familier. Ja, det vil sige  de andre skal holde jul og jeg skal i ugen op til jul til endnu flere undersøgelser, blodprøver og hospitalskontroller efter min operation for primær hyperparathyreoidisme, for mit spiserør virker fortsat ikke.

 

 I min forrige blog lovede jeg at komme nærmere ind på definitionen af kunstmediet Woven Heart Art. Den må vi lige tage en anden gang, for ellers bliver denne her blog vist alt for lang.

 

Glædelig jul

Lisbet Lærke

Rettelse d. 7/12 2016: ... Ak, ja man er jo også kuns et menneske selv. Nu har jeg rettet navnet på den udskældte avis til det, den hedder: "Lokalavisen Gribskov", så står den vist 1-1. Der er nogen, der spurgt, om jeg ikke vil linke over til artiklen. Korrekt, det vil jeg ikke, for da den er dybt utroværdig, fortjener den ikke at blive læst.... Cool