Om heksene kommer til at bane vej for englene?
Dét er der nogen, der mener. Sker jo nogen gange i det virkelige liv, så hvem
ved???
Men det bliver nok ikke i Tivoli, for huslejen er altfor dyr derinde i forhold til, hvad vi får for pengene derinde
her under Halloween, hvor mit nyeste projekt, mit hjemmeværksted, "Miniatureværkstedet," er flyttet ind med kunst, kunsthåndværk og design til små hjem...- og jeg skal arbejde i 12-14 timer hver dag i 9 graders kulde, en fysisk
udfordring jeg ikke på forhånd havde forestillet mig kunne give problemer. Men det har vist sig, at jeg ikke har helbredet og kræfterne til det, så det er godt det kun er i 3 uger og godt, jeg har én til at hjælpe mig.
Underligt nok, så forventes det, at jeg vil sidde dér i 12- 14 timer hver dag foran det lille hus uden nogen former for beskyttelse
overhovedet mod vind , vejr og andre tilfældige menneskers luner og gratis underholde de forbipasserende med at klippe hekse uden mønster til mine nu 400 forskellige håndklippede unikke hekselysposer. Underligt nok så kan hverken skiundertøj
eller 7 lag tøj varme mine arme og fingre, når de skal være fri til at producere noget i flere timer.
Jeg har derfor i 2 omgange nu fået kulde i alle led og muskler i min ryg, nakke, arme, hænder og fingre.
Jeg, der har international anerkendelse som både papirkunstner og billedkunster føler, at jeg sidder som en anden forhutlet "hjemløs på gaden" i "landsbyen" , og nogle af de forbipasserende
behandler mig også som sådan. Nogle tror jeg er en dukke og en del af dekorationen, man bare kan sparke til eller spytte på, fordi jeg sidder dér lige så stille.
Jeg savner i dén grad en palme at sidde og tegne / male under og 30 graders varme, et palads at smutte ind i med et tilhørende stort lyst og lækkert atelier / artist residense, samt en lile lækker award- reception
i ny og næ i Italien.
Dér kan jeg bare ikke
komme ned foreløbigt, for jeg kan ikke komme ud at rejse, for dét har jeg ikke helbred til. Jeg har stadig 9 år tilbage af "groundingen" her i DK efter en hormonoperation for et år siden, hvor min ene nyre fortsat kaster med sten
og laver bøvl med hjertet i en grad, så jeg skal opholde mig i nærheden af Rigshospitalet i København. I august 2016 kom jeg også ud for en ulykke med mit spiserør, så jeg efterfølgende ikke har kunnet synke
fast føde, en funktionsbrist, der har lidt lange udsigter at få helbredt. Faktisk har jeg fået at vide, at den står på flydende kost resten af livet. Træls, for jeg får ikke dén normale føde, som en
normalfungerende voksen kvinde på min alder har brug for. Det betyder så, at jeg heller ikke har den samme energi, som alle andre og som jeg havde før ulykken og måske heller ikke får den tilbage. Faktisk kæmper jeg lige
nu for at overleve både som billedkunstner og som menneske. Dét skal ikke være nogen hemmelighed.
Miniatureværkstedet i Tivoli var dét projekt, der
skulle have holdt mig oppe i år både fysisk psykisk og kunstnerisk, men ender måske i værste fald med at være dét, der kører min 8 år gamle kunstneriske virksomhed, hvorunder Julehjertemuseet hører,
i sænk.
Jeg har derfor ikke energi til at være mig, jeg har derfor ikke "drivet" til at åbne museet et andet
sted og jeg har bestemt ikke pengene til det, og jeg er DØDTRÆT af på 8. år at blive betragtet som en iværksætter, man bare kan udnytte og behandle, som man har lyst til.
Woven Heart Art er skrøbelige små kunstværker, der kræver opbevaring uden fugt / lys, og det samme gør museets store tunge udstillingsmøbler, mine håndlavede møbelkunsthåndværk,
som ikke lige er til at flytte rundt med. Ét af dem er et hundrede kilo tungt skrivebordschatol fra 1800 grønhvidkål, et yndet fotoobjekt for besøgende journalister på Julehjertemuseet, da det lå i Tisvildeleje, havde
vi fornyligt fornøjelsen af at flytte rundt på, da vi lige før åbningen af Miniatureværkstedet i Tivoli igen-igen flyttede museumsmøblerne til et billigere og bedre opbevaringssted.
Det er bestemt ikke nogen guldgruppe at drive butik i Tivoli, så det bliver ikke Miniatureværkstedet, der kommer til at finansiere genopbygningen af
Julehjertemuseet et nyt sted. Tværtimod, .. - men lidt hjælp kommer der dog ind, for vi sælger mit design af verdens mindste flagguirlande, i 4 udgaver, det danske, svenske , norske og engelske flag, mine små hvide engle, mine nye små
håndbunde koste, mine små håndlavede fugle, min lille nye håndlavede miniaturekarrussel,, o.s v. Du kan se , hvilken del af museumsbutikkens sortiment, jeg har fået med mig ind i Tivoli under Halloween her:
http://www.miniaturevaerkstedet.dk/434969003
http://www.miniaturevaerkstedet.dk/434968806
Jeg
har tidligere haft en forhandler fra miniaturebranchen på verdens mindste flagguirlande, men vedkommende, som kom med sin engros ordre alt for sent i år, meldte lige fra på bane 1 og afbrød samarbejdet, da hun fik at vide, at jeg havde
dén sammen med de andre af mine egne selvopfundne miniature designs med ind i Tivoli, og at jeg ikke kunne levere engros til hende, før jeg havde været i Tivoli med Miniatureværkstedet under Halloween. Så i år er Miniatureværkstedet
det eneste sted, du kan se og købe verdens mindste flagguirlande, der er designet og fremstillet af mig.
Der er åbent frem til og med d 5.november.
Jeg er IKKE i Tivoli under Juletivoli.
Venlig hilsen
Lisbet Lærke.
NB:
MIniatureværkstedet har en FACEBOOK-side, "Miniatureværkstedet, - miniatures by Lark" som
du kan gå ind og like, også følge arbejdet i mit udflytter-hjemmeværksted....- også har jeg sørmer fået taget mig sammen til at få mig en INSTAGRAM profil, "larklisbet" hedder den, hvor du kommer til at kunne
følge mig gennem tykt og tyndt, ude og hjemme, uanset, om jeg sidder på en halmballe eller under en palme og arbejder, ...- hvis du altså går ind og følger mig.