Nyhedsblog d. 4/12 2022 ...

Fra den 28. november- 4. december 2017 vil du i det indendørs loppemarked, "Byens Bazar", Rosenkæret 43, 2860 Søborg, kunne finde en reol, 1, 5 m x 1,5 m  x 60 cm, med varer, der skiller sig HELT ud fra alle de andre i hallen. For den har næsten kun helt nye produkter i uåbnet original emballage. Se foto tilføjet denne blog, d. 28/11 2017 af reol nr. 4:

 

 

Mine håndlavede produkter fra Julehjertemuseets butik for pynt  til små træer finder du i den lille hvide reol, hvor du både kan finde:

 

- Mit design af verdens mindste håndklippede flagguirlander i det danske svenske, norske, engelske flag skala 1:12, 25cm (dukkehus størrelse),

 

- Den lidt større med dansk flag, længde 26 cm, til træer i str 30cm til 50 cm.

 

- Min største håndklippede flagguirlande, der er 98 cm lang og til træer fra str 50 cm og op efter.

 

 

- Mine små hvide håndklippede engle i pakninger á 4 stk.

 

- Mine håndlavede fugle.

 

- Nyhed i 2017: Håndklippede nisselysposer og ubrugte LEDlys til dem.

 

- Mit kuglepens-design.

 

- Mine udgivelser af af såvel julekort som almindelige postkort med mine gene motiver til alle anledninger.

 

- Håndlavet englebordpynt.

 

- Mine håndlavede juledekorationer.

- Nyhed i 2017: Adventskranse helt ned i ministørrelse, står nederst til højre, hvis ikke din forgænger har byttet om på det hele.

 

 

- Mine kunstige efterårsdekorationer inde fra Tivoli, der kan bruges til altanen,et mørkt hjørne i stuen, i din egen butik eller som værtindegaver.

 

- Mine håndmalede og ubrugte bladguirlander, der nu er blevet emballeret i en transportvenlig emballage, så de ikke hænger fast i andre ting på din vej hjem.

 

Jeg har nemlig lejet en reol på det indendørs loppemarked og sat det hel i komission der for at få ryddet op efter mit lille "eventyr" i Tivoli, da jeg ikke har så meget plads privat, at jeg bare kan samle til hobe. Så efter planen, vil du i denne periode allerede ude fra parkeringspladsen på Rosenkæret kunne se de lækre dekorations-"left overs"  fra den lille butik i Tivoli. Så hvis du hører til blandt de mange, der i Tivoli forelskede sig vildt i mine løsthængende håndmalede visne bladranker og kan bruge dem til eksempelvis din vinkælder, eller lignende anvendelse, er det her, du kan købe dem, da vi ikke måtte pille mine dekorationer ned og sælge dem, fordi de ikke var med på varesortimentlisten i Tivoli. Jeg er IKKE i Tivoli under Juletivoli.

 

Men Julehjertemuseet har stadig brug for omsætning i museumsbutikken, for at jeg kan holde liv i projekt Kunstmuseet Julehjertemuseet og bygge videre på det, også selvom jeg i år simpelthen er for syg personligt til at finde et nyt sted til det, bygge det op dér, finde frivillige til at hjælpe mig og i det hele taget drive det.

 

Jeg har næppe varer nok i dette lidt unikke "Overskudslager" fra Tivoli alene til at kunne holde reolen på markedet fyldt op. Derfor har jeg valgt at sætte en ekstra lille hvid reol ind i den store med  helt nye ubrugte håndproducerede produkter fra musuemsbutikken og Design By Lisbet Lark, julepynt til små træer til rimelige priser, en del af dén pynt du kan finde på denne hjemmeside. Salget herfra støtter den fortsatte opbygning af Julehjertemuseet, The Woven Heart Art Museum.

 

Det ligger desværre sådan, at jeg i år grundet sygdom, (lammelser i spiserøret på grund af en ulykke sidste år), så jeg ikke kan spise normal kost, og deraf hospitalsindlæggelser og - undersøgelser i november og december måned, ikke har den fornødne energi til at drive museet (eller  for den sags skyld Galleri Octopus Art).

 

Jeg har derfor i år i juleperioden valgt at lade andre sælge mine ting for mig forskellige andre steder, lige fra min kunst, (IKKE woven heart arts), som bliver sendt ud på museumsudstillinger, censurerede udstillinger og galleriudstillinger gennem gallerioctopusart.dk, så vidt det er mig muligt, og til mine juledekorationer og mit julepyntdesign, der altså nu er til salg på et indendørs marked.

 

"Ubetydelige småting," ifølge én eller anden vildt fremmed person, som  efter at have stået og sladret og "ædt giraffen med øjnene" i 2 timer uden at købe noget i den lille Tivolibod lige så godt "kunne sælges i en supermarkedslignende situation uden en ekspedient, der står og hænger over én."

 

God idé, do! Tak for inspirationen! 

 

Vi klasker lige et par fluer i samme praktiske smæk for din uhørte respekt, situationsfornemmelse, empati og forståelse for mig som person. Jeg har ærligt talt ikke rigtigt energi og personligt overskud til sådan noget lige nu. Man kan ikke være lige god til alting. Så hverken jeg eller min mand egner os lige for tiden til at stå i en lille butik i 12-14 timer dagligt, 7 dage om ugen, hvor de besøgende kommer udelukkende  for at nedgøre de af mig designede og håndfremstillede unikke produkter, og i timevis blokerer for handlen med andre og mere seriøse kunder, for at få de i forvejen billige håndproducerede varer ned i pris.  Vi vil meget hellere hygge os med vores familie for første gang i 6 år i juletiden og nyde den korte tid, vi har sammen. 

 

Så må man jo finde et egnet alternativ, der først og fremmest kan opfylde ens eget og dernæst denne store, altdominerende og vigtige kundegruppes behov. Her faldt valget altså på det efter min mening totalt geniale markedskoncept, "Byens Bazar," i Søborg. Måske ikke et specielt smukt og julet marked, men som med alt andet får man dét man betaler for som kunde, og så må man jo selv bidrage til julehyggen i hallen, der byder på et hav af gode loppefund. Sådan er det jo overalt: Hvis man ikke vil betale den fulde pris for varerne og købeoplevelsen, men og i det hele taget opfører sig som om man er på et prutteloppemarked og forventer at kunne handle alt til discountpriser, så må man også finde sig i at gøre det i omgivelser, der passer til én og éns behov...- her følger dét at møde mig personligt altså ikke med som en selvfølge. For det er ikke en del af Byens Bazars koncept, at man skal stå og sælge sine varer selv. Det er der dygtige ekspedienter ansat til.

 

Der findes også en afdeling af Byens Bazar i Helsingør / Espergærde, men da jeg er bundet til hospitalerne i Københavnsområdet, og jeg ikke har så meget energi til at pendle rundt i landet, bliver det dén i Søborg, der kommer til at nyde godt af mit håndlavede julepynt i år.

 

 

Konceptet "Byens Bazar" går ud på, at nogen, jeg kender, fylder min reol op med mine stregkodede og prismærkede, håndlavede varer 1-2 gange om dagen og derefter forlader butikken. Der er altså faste priser på varerne, så de kan kke forhandles eller pruttes ned. Herefter shopper du ind, fylder varerne ned  i én af bazarens indkøbskurve, som i et almindeligt supermarked og betaler ved kassen hos de servicemindede ekspedienter, inden du forlader butikken. Altså ordnede forhold. 

 

Imens i dén uge har jeg min "frihed" til at tage på sygehuset, være halvsløj, tage til dobbelt familiefødselsdag eller bare slappe af og hvile mig eller hygge mig på mine egne præmisser. Mange år siden, jeg har oplevet dét op til jul. Så det er fuldt fortjent.

 

Jeg savner mit lille populære og folkelige museum helt usigeligt lige nu, det skal der ikke være nogen tvivl om,  for det har i 6 år været en del af mine juletraditioner. Men der har heller aldrig været tvivl om, at sygdom er hver mands herre, også min, derfor er der grænser for, hvad jeg kan overkomme lige nu.

 

 

Jeg er jo kun et menneske, og der skal også være plads til MIG i mit liv.

 

Den private samling, Kunstmuseet Julehjertemuseet, var i drift i 3 sæsoner fra 2014-2016 som et rigtigt eksisterende lille populært museum, og er i øvrigt bygget op med brugte, ombyggede møbler og effekter til udstillingsmøbler.

 

Så velkommen til denne hjemmeside til en hel masse nye besøgende, spændende, inspirerende skønne "lopper" fra Byens Bazar i Søborg!

 

Venlig hilsen og glædelig Jul!

Lisbet Lærke.

Reol nr 4 skulle ligge lige indenfor døren og til venstre lige overfor kassen i den store hal. Salget foregår fra reol nr 4 i perioden fra den 28. november til den 4.december 2017.