I øjeblikket stavnsbinder mit helbred mig til København, hvor jeg også er født og opvokset og forsøger på at blive behandlet for et skjult fysisk handicap, jeg
pådrog mig sidste år ved en ulykke.
Desværre, synes jeg, for det krænker mig og min nordiske identitet
at se, hvor lidt Jul der er i gaderne i hovedstaden i et samfund, der er bygget op over kristne værdier, de 10 bud, og hvor alle goderne og velfærden og lovgivningen er skabt udfra disse. Jeg har svært ved at komme i julestemning og
har slet ikke pyntet op hjemme endnu, for jeg føler mig fremmedgjort i dén by, hvor jeg er vokset op og jeg føler mig trængt væk fra mit barndomskvarter. Jeg er født på Frederiksberg, men opvokset i 2400 NV. Hey!
Jeg var her først, får jeg helt lyst til at stille mig op og skrige.
Nogle steder i København er Julen
lige så stille forsvundet bare sådan uden diskussion, nogle steder er flere kilometer kobberkabler til julebelysningen systematisk blevet stjålet i løbet af året, uden at nogen har opdaget det, før de skulle sættes
op et par uger før 1. søndag i advent, så man ikke kunne nå at bestille nogle nye hjem. Hvordan kan kablerne til én af Danmarks længste gader i København forsvinde, uden at nogen opdager det? De må da fylde
adskillige store lagerrum.
I gamle dage, da jeg var barn,
var ét af årets absolutte højdepunkter, når vi skulle ind at se Dalla-Valles nisse-juleudstilling i et butiksvindue i Nørregade. Hvis en detailbutik i København laver sådan noget i dag, risikerer den at bliver
udsat for chikane, trusler eller dét der er værre.
Jeg
fatter ikke, hvorfor 10% af befolkningen skal have lov til at bestemme, at vi andre ikke må fejre vores harmløse jul i det offentlige rum, når de udenlandske chauffører gladeligt kører rundt i gaderne ikke bare i København
men også i provinsen med håndjulepyntede busser indvendigt. Rigtig fin idé, synes jeg, for Julen er ved at blive afskaffet. Men dén fornøjelse burde ikke kun være forbeholdt skoleklasser med en overvægt af tilslørede
små skolepiger og uregerlige utilpassede drenge, og den burde ikke KUN være en del af denne gruppes indbyrdes forhadte integrationsnundervisning.
Et møbelvarehus med hovedsæde i Sverige har afskaffet julesæsonen. De kalder den nu for "Vinter" og slogans i detailhandlen som: "Vi giver dig
julen med hjem, " (ja, for vi får den i hvert fald IKKE i butikkerne) ... Dem kan jeg ikke bruge til noget som helst, og jeg er holdt op med at handle i dem, ikke bare op til jul men hele året rundt, for jeg vil ikke støtte deres afskaffelse
af Julen, som dermed er en underkendelse af mig som person og mine og flere millioner andre menneskers behov for at holde en fest i den mørke tid. Det provokerer mig i dén grad, for hvorfor må vi ikke have lov til at shoppe og blive
juleglade i julepyntede butikker som en del af vore hundred år gamle traditioner?
OK, man skal måske lige
tage det med et gran salt, for trenden er åbenbart startet af et naboland, hvor man nu ikke længere må omtale Gud i hankøn, altså som en mand. Det er der nogle geniale kvindesagsforkæmpere, der har beslaglagt den lovgivende
forsamlings dyrebare lovgivningstid med at få trumfet igennem derovre. Har de ikke andre og langt vigtigere love, de trænger til at bruge deres politiske ressourcer på at få vedtaget derovre?
Jeg ved ikke hvornår Gud, "høn" får ét eller andet til at gå
op for dem, men at fratage Gud hankønnet i grammatikken, svækker kristendommen yderligere imod de trusler, den i allerhøjeste grad står overfor i Sverige....... Så, for hulen da... dér ødelagde jeg nok mine muligheder
for at få lov til at udstille i Sverige. Fik jeg nævnt, at jeg i øjeblikket udstiller kunst på en censureret udstilling på Manhattan i New York og på et museum Argentina?
Som nævnt, så er jeg desværre af helbredsmæssigt årsager stavnsbundet
i København, som jeg kan konstatere bliver mere og mere juleforskrækket eller juleangst, om man vil. Folk vil i mindre og mindre grad på de sociale medier være ved, at de holder jul, for tænk hvis nu de krænker nogen
ved at gøre det? JUha-da-da-da-da! Jeg ved ikke, om det er derfor, eller om det bare er generelt FOR dyre huslejer herinde, eller om jeg bare er FOR politisk ukorrekt til det fine selkab, men jeg har altså SLET ikke fået nogen henvendelser
fra potentielle relevante københavnske udstillingssteder, hvor museeet, kunne være, - ikke engang så meget som ét eneste lille bitte tilbud om at få lov til at udstille mit unikke kunstmedie, woven heart art, som jeg jo har
fået anerkendt som en særskilt kunstart stor alle andre steder i verden, end i Danmark.
Come On København, det må du kunne gøre bedre!
Da en del af mit handicap går ud på, at jeg på 2. år ikke kan synke
min mad, er julemaden i forvejen ufrivilligt afskaffet for mig. Jeg er på 16.måned fortsat på flydende kost og kan snart ikke huske, hvordan flæskesteg med rødkål smager. Så jeg har i 6 måneder arbejdet på
et par dekorationsprojekter, der skal bringe mig i julehumør, i en tid, hvor jeg savner mine udstillinger på Julehjertemuseet, - The woven Heart Art Musuem helt vildt. Ét af dem er at fremstille et kunstigt, stort juletræ, som ikke
taber nålene. (Se foto). Det går godt med projektet, og jeg forhandler stadig om at få det færdige træ, der bliver over 2 meter højt, doneret til Julehjertemuseets samling, når Julen 2017 er ovre.
Til slut vil jeg gerne takke alle jer, der i en lind strøm lige nu går ind og "synes-godt-om" FB-siden "Julehjertemuseet,- The Woven
Heart Art Museum, " og derved giver mig en uvurderlig støtte i at få museet op at køre igen. Det er ikke mig, der administrerer den, men administrator melder, at det vælter ind med "likes."
Der også er mange, der er gået ind at følge mig på min nye INSTAGRAM-profil: @larklisbet
Tusind tak og
Glædelig Jul!
Lisbet Lærke
/ Lisbet Lark.
- også må jeg beklage, at denne hjemmeside i år for 1.gang i 6 år ikke er udstyret med et kalenderlys og julepyntdesign. Det har vores hjemmesideudbyder
åbenbart valgt at afskaffe uden at spørge os som kunder.