Nyhedsblog d. 4/12 2022 ...

26 meter håndkniplet ubrugt blonde.

60 meter 8 cm bredt gulddekorationsbånd.

Gamle træbøjler til egen almuedekoration.

Hestevognshjul.

Madam Blå køkkenudst

100 år gammel kaffekværn.

Almuemalede skåle.

 

osv,

osv.

-

Jeg har fri for kunstudstillinger i Danmark i år, har kun  én i USA, og det giver mig masser af tid til mine passioner, til at SAMLE videre og til at FLETTE videre på min kommende udstillinger til Julehjertemuseet, The Woven Heart Art Musem. Jeg samler på alt muligt gammelt i god og helst fejlfri stand. Rustne eller ormeædte ting har ingen interesse. Dog sker det heldigvis også tit stadigvæk, at jeg får ting doneret til projektet, som jeg så renoverer og sætter  i det hemmelige rum, med alle effekterne til museet, der stille og roligt bliver fyldt på med nye dekorationer og nye alternative udstillingsmøbler samt andre nødvendige og brugbare effekter.

 

 

Derfor er det perfekt for mig at have min gang på de indendørs Københavnske loppemarkeder for det er her alle skattene fra en efterhånden svunden tid med fortidens smukke traditionelle Danske håndværk udbydes til salg.  Ting fra en dansk historie og kultur, jeg gerne vil bidrage til at bevare, ikke fordi jeg er nationalist, men fordi den er en del af min og mange andre menneskers identitet og fordi jeg synes, den fortjener at blive gemt for eftertiden og ikke glemt eller smidt ud.... - også er den utroligt smuk.

 

Så jeg shopper stort ind på markederne, hvor det mange gange er sidste stop for disse uerstattelige ting, inden resterne fra diverse dødsboer køres på genbrugspladsen og tilintetgøres. Jeg stresser af på denne måde mellem mine hospitalsundersøgelser og - behandlinger og nyder at ose rundt mellem skilte fra gamle fiskekuttere, smedejernsbeslag til bindingsværkshuse, moderne kjoler, gryder, TV´er osv, for så lige at spotte dagens loppefund.

 

På et tidspunkt stod jeg med 26 meter håndkniplet blonde i hånden, noget man bare ikke kan skaffe i butikkerne længere heller ikke på internettet. En hundedyr rulle, men der var ingen tvivl om ægtheden. Når man selv har kniplet et etui til sin negleklipper og andre unyttige ting, så ved man godt, hvordan en håndkniplet blonde ser ud og hvor lang tid, det tager at kniple en 26 meter 5 cm bred blonde:

 

 

Hele livet.

 

 

Der er en kvinde, der har siddet i hele sit liv engang og kniplet en smuk blonde, som ingen før mig har haft brug for. Den er kniplet med kærlighed, tålmodighed og udholdenhed. Det er med andre ord et helt livsværk, jeg står med i hånden, tænkte jeg da jeg stod med den og en krejler spurgte mig: " Hvad skal du dog bruge det gamle skidt til?" 

 

"Til det bondehus jeg er ved at spare sammen til, " svarede jeg uanfægtet uden at fjerne blikket fra detaljerne i kniplingen.

 

"Er du ved at spare sammen til et bondehus?!?!?"

 

 "Ja, et, som jeg kan renovere og hvor jeg kan genåbne et museum," ... - også fik han Julehjertemuseets visitkort...

 

Lidt efter, mens jeg stadig stod og beundrede det smukke håndværk, kom han tilbage efter at have googlet lidt og sagde: "Vil du så ikke også have et par af mine Madam Blå ting med i købet,.. jeg har også en gammel kaffekværn og en gammel blikdåse, du må få... " Det havde jeg jo ikke forventet af en krejler, der jo også skal leve og naturligvis have sin standplads rendt hjem rent økonomisk. Så jeg tilbød at betale for varerne, men det ville han ikke høre tale om, for efter markedet skulle de bare køres væk og smides ud. De var i fin-fin stand, så jeg tog selvfølgelig imod dem.

 

Det var sådan, jeg fik startet min Madam Blå Samling op .....

Da jeg kom hjem og fik pakket den håndkniplede blonde ud, viste det sig, at den var helt ubrugt og intakt. Der var ingen dyr i, ingen muggen grim lugt eller andet tegn på, at den var ved at forgå. Så den blev forsigtigt lagt tilbage i posen igen og lukket til, for at den ikke skulle samle støv. Sådan en kan ikke tåle at komme i en vaskemaskine, for vaskemaskiner fandtes ikke dengang, den blev kniplet. 

 

Jeg bliver konstant forundret over sommerbesøgstallene på denne hjemmeside og især på denne blog. Altså, I sidder under parasollerne med stråhat og sandaler på og følger med i min kamp for at få et lille bitte sæson - privatmuseum op at stå igen? 

 

Rørende!

 

intet mindre.

 

Tak.

-- også tak til alle jer, der på markederne køber mine designs af små ting, især mine mini flagguirlander fra Design By Lisbet Lark og bruger dem  til alt muligt sjovt: Studenterhuser. borddekorationer, scrapbooking, modeltog, dukkehuse, osv, osv.

 

 I aner ikke hvor stor en opmuntring, det er, at I følger mig. Det er et signal til mig om at fortsætte, og om at projektet ikke er dødt, også har det en anden funktion: Det giver mig noget at beskæftige mig med i en periode, der ellers ville være svær for mig at håndtere.

 

1000 tak for interessen og donationerne og for at I følger denne blog.

 God sommer!

Lisbet Lærke.