Af ren nævenyttighed er der en del mennesker, der har betvivlet rigtigheden af, at jeg har gået og istandsat 2 ejerlejligheder i København, mens jeg ikke har kunnet rejse ud og udstille mine ting i de
seneste 2 år, som jeg plejede, før jeg fik ødelagt mit spiserør efter en ulykke i august 2016.
Så sent som i sidste uge satte der sig en klump mad fast i mit
spiserør, med kvælningsfornemmelser og 6 dage uden mad og drikke til følge, så jeg måtte en tur ind omkring mave- tarmkirurgidk afd og ligge i 4 dage.
I dagligdagen gør det ondt, når jeg spiser. Jeg skal i følge råd fra min speciallæge spise meget små portioner mad hele dagen igennem med 5-10 minutters interval for at det ikke skal ske. Det er noget jeg skal lære
at leve med, da mit spiserør ikke kan blive bedre. Disse helbredsmæssige vilkår er temmeligt svært at kombinere med et almindeligt job og nærmest umuligt at kombinere med mit arbejde som billedkunstner, da det jeg laver som billedkunstner
kræver dyb koncentration og fordybelse i timevis for at lykkes.
Men når nogle døre lukker sig, er der næsten altid nogle nye, der
åbner sig. Især hvis man kan se ud over tristhedsgrøften, kan flere ting og er villig til at udvikle sig selv og det, man laver...- og her ser det altså ud til, at jeg har ramt plet med hensyn til prioriteringen af min sparsomme arbejdstid
og arbejdsevne:
Vi lukkede vores sommerhus og mit faste udstillingssted "Kulturhulen" i Tisvildeleje efter sæsonen 2016 Julehjertemuseet, og solgte det pr
1/3 2017, fordi det var ALT for småt, og fordi vi følte, at det ikke passede ind i miljøet i byen. Besøgende skulle ind over en grund, der tilhørte en ejerforening for at besøge os, blot for at nævne nogle af
problemerne.
Nu ved jeg godt, at der hersker udbredte fordomme og vildfarelser om, at kunstnere generelt ikke har forstand på økonomi. Men efter min
mening er det tilladt for enhver, billedkunstner eller ikke billedkunstner, at bruge den del af indersiden af hovedet, der blev brugt FØR man blev billedkunstner, også begynde at lægge 2 og 2 sammen.
I tilfældet mig, så blev der med øjeblikkelig varsel frigjort et budgetbeløb hver måned, da min mand og jeg solgte ejerlejligheden i Tisvilde, og vi har ikke sat vores
forbrug op. Tværtimod. Ligesom alle de penge vi plejede at rejse ud og udstille for eller plejede at gå ud at spise på cafe for, også bliver lagt til side.
Det
har gennem det seneste 1 1/2 år givet nogle nye muligheder:
I september 2017 købte vi en lille ejerlejlighed mere i København i nærheden af den, hvor vi i forvejen boede. En
ny bolig, hvor jeg kunne slippe lidt væk fra det sted, hvor ulykken skete i 2016. Det nye sted, vi købte, var et ramponeret dødsbo, hvor jeg på én gang kunne arbejde i mit eget tempo uden stress med at sætte istand og
tage hensyn til mit spiserør.
Det viste foto er fra den nye ejerlejlighed i
København og er altså IKKE fra det kommende Woven Heart Art Museum. En massiv egetræsvinduesramme designet og bygget af mig med en indbygget radiatorskjuler, som jeg har lavet af kanneleret kobber og messingplader. Håndværkertilbudsdødsboet
har udviklet sig fra beskidt, tilrøget og misligholdt murbrokke-byggekrater til lækkert liebhaveri på de 11 måneder, vi har haft den, siden vi overtog den lige inden min miniatureudstilling i TIVOLI sidste efterår.
Selvom man ikke er meget for at anderkende det i Danmark, så HAR jeg altså merit fra Det Anglo- Italienske kunstskademi i London og Rom, (kunstakademierne
i England og Italien) blandt andet, fordi jeg kan lave sådan noget møbelkunsthåndværk her, og da jeg grundet mit spiserør ikke længere kan rejse ud med mine ting, har jeg besluttet at skabe de æstetiske oplevelser
hjemme, som jeg savner, fordi jeg ikke længere kan komme ud at opleve, og dette her var altså standarden, der hvor jeg kom, når jeg var i udlandet at udstille.
Så skidt med, at det har taget
8 måneder at lave den på grund af alle afbrydelserne og trætheden. Jeg og andre bliver glade i låget af at se på den, og det er hovedsagen!
Det varer måske 1/2 - 1 år, så bliver jeg helt færdig med begge ejerlejlighederne i Kbh, også skal jeg jo have noget nyt at beskæftige mig med. Jeg længes efterat komme lidt væk
hjemmefra engang imellem ligesom alle andre. Det kunne være sjovt at kombinere denne længsel med nye og spændende udfordringer.
For et par uger siden havde vi derfor valuarbesøg i begge de boliger, jeg har gået og sat i stand, mens jeg har været syg. Det kom der så her 11 måneder efter det forrige, igen et køberbevis ud
af. Denne gang til køb at et (ramponeret ) fritidshus / fleksbolig et eller andet sted, som jeg så kan gå i gang med at renovere og adsprede mig med at gøre smukkere engang, når jeg er helt færdig med de 2 andre
boliger, - eller slappe af i...
Vi har ikke fundet det endnu, slet ikke, og det er slet ikke sikkert, at vi når at finde noget egnet, vi kan lide indenfor de 6 måneder,
køberbeviset gælder, for vi stiller nogle strenge praktiske krav til det. Om den private samling Julehjertemuseet, The Woven Heart Art Museum og mit private lille kunstgalleri kommer til at indgå i planerne, må tiden vise, for
den slags kunstneriske aktiviteter afhænger også af lokalplaner på stedet, grundejerforeningsvedtægter på stedet, hvis beliggenhed, vi ikke kender endnu.
Så
jeg renoverer og skaber fortsat drømmeboliger ud af noget, andre enten ikke vil røre med en ildtang eller ikke kan se mulighederne i, - og jeg ELSKER det!
Det er meget livsbekræftende
for mig at skabe sydlandske menneskeoaser midt i Kbh.
Vi sælger stadig mit design af håndlavet julepynt til små
træer til støtte for genåbningen af Julehjertemuseet. Vi har har sat produkterne i kommision hele det kommende efterår til yderst rimelige priser i det indendørs loppemarkedskoncept,
Byens Bazar,
Rosenkæret 43,
2860 i Søborg.
Reolnummeret (placeringen på markedet) vil løbende fremgå af denne hjemmesides forside.
På forhånd tak for støtten, og hvis
jeg ikke når at skrive inden, så
Glædelig Jul!
Lisbet Lærke.