Vi kan jo slet ikke undvære dette her projekt, min mand og jeg.
Det at yde et stykke frivilligt arbejde sammen for igen at få Julehjertemuseet, The Woven Heart
Art Museum op at stå et andet og nyt sted er nu blevet en integreret del af vores otiumplanlægning et stykke ud i fremtiden. Noget, vi begge har lyst til at beskæftige os med på sigt, og som vi glæder os til at arbejde med fremover,
fordi det er SÅ hyggeligt. Vi savnede det sådan sidste år!
Men der er noget i vores liv, vi skal have ordnet og gjort færdig først:
Slippe de ubehagelige oplevelser.
Slippe det, vi havde, for at vi kan skabe noget nyt.
Vi er gået videre.
Sammen.
Blandt andet, så er jeg blevet forsøgspatient indenfor den ene af mine 2 spiserørsdiagnoser og har d 26/9 2018 gennemgået min første
operation som forsøgspatient, da der ikke findes nogen godkendte behandlinger eller medicin mod lidelsen. Virkningen er desværre kun midlertidig. Jeg skal sikkert igennem mange flere spiserørsoperationer i mit liv, før forskerne
får udviklet en behandling med en varig lindrende eller helbredende virkning, så jeg er nødt til at bevare min tilknytning til Københavnsområdet, hvor jeg også stadig har mine gamle forældre at tage mig af. Resten
af min familie med undtagelse af min ene søn bor også i Københavnsområdet. Vi beholder derfor den nye lille bolig, vi købte sidste år, så jeg kan få den speciallægehjælp, jeg har brug for resten
af livet.
Min mand har fortsat et job i København, han elsker, og som vi slet ikke kan undvære, og det følger altså ikke bare automatisk med, hvis vi flytter.
Han passerer det runde hjørne, 60, næste år. Så vi beholder vores faste base i København indtil videre.
Vi har opløst kunstnergruppen "Kulturhulen", skiftet navnet på hjemmesiden
af samme navn ud med det nye navn "Stregen", da "Kulturhulen" var et navn, der var opfundet til det lille udstillingssted, jeg havde i vores tidligere ejerlejlighed på Hovedgaden i Tisvildeleje, og hvor museet boede til låns i de 3 år, det
var i drift. "Kulturhulen" passer ikke til andre steder, det er for multikulturelt, mener vi, så der må udvikling og forandring og et nyt navn til, før vi kan komme videre.
"Stregen"
er et kælenavn, jeg har fået, fordi jeg har udviklet og mestrer 11 forskellige illustrationsstreger og adskillige klippestreger.
Så det blev kort og godt til "Stregen."
Navneændringen gik fint hos hjemmesideudbyderen, mens det går noget mere trægt hos FACEBOOK, som ikke ville acceptere navneforandringen i et hug, så FB-siden "Kulturhulen, " har midlertidigt
skiftet navn til "Stregen", Kulturhulen" indtil vi kan få lov til at udmanøvrere det der "Kulturhulen."
Julehjertemuseet har dog beholdt sin egen FACEBOOK-side, "Julehjertemuseet,
Woven Heart Art Museum, " som du kan gå ind og følge, hvis du har lyst til det.
Med hensyn til denne hjemmeside, julehjertemuseet.dk,
så er vi gået i gang med at opdatere varelageret i postordre museumsbutikken og med at håndfremstille noget mere af mit eget design af minijuletræspynt fra Design By Lisbet Lark, da vi startede sæsonen i oktober 2018 med at have
udsolgt.
Overvældende!
1000 Tak for alle bestillingerne og al opbakningen!
I aner ikke, hvor meget, det betyder for mig: Det holder mig igang, giver mig et håb om, at vi får det op at stå engang igen et eller andet sted, hvor man vil tage godt imod museet, og hvor det passer ind. Det holder mig i live og
oppe rent psykisk.
Tak!
I år er alting gået lidt langsommere grundet mine spiserørsproblemer, inklusive min udvikling af nye designs af pynt til små
træer for Design by Lisbet Lark, som skal være med til at finansiere genopbygningen af museet, men indtil videre er det lykkedes at lancere en lille ny håndlavet nissekost, 3,2cm- 3,5 cm lang, som jeg selv binder og selv har lavet det grafiske
design til emballagen til.
Jeg er ellers ikke så meget til nisser og den slags i Julen, men når nu folk gerne vil have produktet, og vi ikke får nogen økonomisk støtte
nogen steder fra, så må jeg jo tilsidesætte mit eget personlige behov for at fastholde, at Julen altså ER en kristen begivenhed, hvorfor englene har forkørselsret. Så indtil vi har fået et nyt sted, kan vi jo lade
nissekostene være med til at feje nogle klejner sammen til køb af et nyt sted til museet, hvor englene så kan tage over.
Jeg har ihvert fald brug for alle de hjælpende
hænder, jeg kan få og måske et mindre mirakel, for at få projekt Julehjertemuseet op at stå igen.
Inklusive en eventuel støtteforening, hvis nogen skulle
få lyst til at starte sådan en op.
Mange hjertelige hilsner og glædelig jul!
Lisbet Lærke.