Det overrasker mig gang på gang, når jeg logger ind her på bloggen, at så mange følger mine tanker her. Selv når det er forår og april og udelivet lokker de fleste, trækker
den 3000 nye læsere til på en måned. Lidt fascinerende, når man tænker på, at flettede hjerter for de fleste hører en helt anden årstid til.
Men en meget dejlig opbakning. Tak for det.
Måske skyldes interessen denne gang, at vi alle er omfattet af restriktionerne om at
blive hjemme, og at vi længes efter at få vores normale liv tilbage. Ingen af os må i øjeblikket være tæt sammen med vore nærmeste og udvise dem den opmærksomhed, omsorg og kærlighed et kram eller et besøg
viser.
Vi her på stedet tilhører en risikogruppe, så vi er mægtigt glade for, at vi ikke har fået startet museet op endnu igen,
selvom det oprindeligt var meningen, at vi skulle igang med det samme. Vi tror på, at vi får vores frihed tilbage på et tidspunkt, men i en ændret form, og måske som nogle af de sidste. Det er nemt at falde i frustrationsgrøften,
men så tænker vi på , hvor dejligt det er at blive taget hånd om på denne måde. Det er for blandt andre for vores skyld, at alle disse ulidelige sociale restriktioner i undtagelsestilstanden er blevet indført. For
at beskytte os.
Os alle sammen.
Den ultimative støtte til vores overlevelse og dermed dette projekts
overlevelse. Vi glæder os over den kærlighedserklæring til os, det er at lukke hele samfundet ned for at passe på sådan nogle som os.
1000 tak!
Hele det ændrede adfærdsmønster i forbindelse med pandemien sætter også gang i tankerne, omkring den fremtidige drift af museet, for vi fortsætter
nemlig med at bygge det op under pandemien. I bygningens og museets fremtidige offentligt tilgængelige rum, hall´en, receptionen ud mod gaden og udstillingsrum, vil der derfor blive taget højde for udvidede krav til rengøring både
af gæstetoilet, trappegelænder og dørhåndtag, ligesom der også i bookingen af billetter vil blive sat en begrænsning i antallet af samtidige besøgende. Vi kommer heller ikke til at tage imod kontanter, da sedler
og mønter kan overføre livsfarlige vira i den nye verden, vi vågner op til efter pandemien.
I stedet kommer billetsalget til at ske gennem
en ekstern internet bookingplatform, hvor vi offentliggør åbningstidpunkterne et stykke tid frem, hvor mange besøgende, vi kan have pr rundvisning, også kommer betalingen af billetterne også til at ske der, så vi
selv helt slipper for at håndtere vore besøgendes personlige oplysninger. For det er sådan, at offentlige museer her i området drives, og det ser ud til at fungere fint,..- altså forudsat, at de må holde åbent,
og ikke som nu, hvor alt skal holdes lukket.
Nedlukningen af Danmark får store konsekvenser for kulturen, som ikke bare kan åbnes igen og køre
som før pandemien med et tryk på en knap. Så meget smukt er blevet ødelagt på så kort tid, at mit hjerte bløder helt ved tanken. Mange kunstneres livsdrømme er røget sig en tur, de kan ikke komme ud
at optræde, de kan ikke komme til at udtrykke sig.
Når man som jeg er rationelt uddannet på Niels Brock i samfunds- og virksomhedsøkonomi, kan man godt se, hvad det er, der
venter, når hjælpepakkerne ikke omfatter alle dele af kulturlivet. Masser af konkurser indenfor den del af kulturlivet, der lever af at samle mennesker, kan vi godt regne med til trods for, at det er kulturen, der lige nu underholder befolkningen
på medierne og dermed holder den sund psykisk.
Rigtigt mange offentlige og private museer, der delvist lever af deres entreindtægter vil få
et stort underskud og måske skulle lukke helt, for de kan ikke holde årets budget og betale den største faste post på budgetet, nemlig huslejen, endsige varme, vand og rengøring med udsatte momsafregninger, når der ikke
kommer nogen billetindtægter. Man har ikke noget at give, når man kke får noget ind. På mange måder står disse museer og andre udstillingssteder ringere og mere usikkert med hensyn til genåbning i denne her forfærdelige
krise, end vi gør, for vi har selv knoklet pengene sammen til kontantkøbet af lokationen og er således sikret et sted at bo med samlingen.
I
forbindelse med overtagelsen af bygningen Guldborghus besluttede vi at lukke min 10 år gamle kunstneriske momspligtige virksomhed midlertidigt ned, der hidtil har finansieret den årelange opbygning af museet, fordi vi opdagede, at vinduer,
vægge , lofter og gulve i de rum, hvor museet skal være, skal skiftes og renoveres p gr a dyreangreb og råd. Dertil kom, at vi lige efter overtagelsen fik et meget stort uventet brud på et kloakrør og måtte flytte
ud igen midlertidigt. Det vil sige, at jeg både skulle lave en masse håndværksmæssigt i huset, være bygherre på projektet og samtidigt drive min momspligtige kunstneriske virksomhed.
2 fuldtidsjobs med over 80 arbejdstimer om ugen er der ingen, der kan klare, heller ikke jeg.
Så vi traf en hurtig og beslutning, der
gik glat igennem myndighederne, fordi der ikke var nogen gæld eller kreditorer i min virksomhed. Derfor står vi nu med en hel masse materialer, næsten alt, hvad vi skal bruge til at bygge museet færdigt og sætte udstillingerne
op, men vi mangler at renovere selve bygningen, både ude og inde, og det er vi så i gang med.
Et gammelt ordsprog siger, at "Den, der betaler, befaler,"
... - og øhhh vi betaler indtil videre selv .. Så tingene sker i vores tempo.
Hvad lever vi så af, spørger du?
Jeg er stadig een af Danmarks mest produktive anonyme freelance tekstforfattere, på 6. år ansat på 3 forskellige på fortrolighedskontrakter
på 3 forskellige udenlandske forlag med lidt over 25.000 udgivelser på 12-16 forskellige sprog, så vi sulter ikke.
Men jeg stopper ikke med at
være papirkunstner, billedkunstner eller møbelkunsthåndværker. Slet ikke! Jeg har bare prioriteret at fokusere, lægge al min arbejdskraft og kunstproduktion for en periode i indretningen af bygningen, der bliver i oprindelig
skønvirkestil, så der midt i alle nedlukningerne i resten af kulturlivet på et tidspunkt åbner noget så sjældent i disse tider, som et nyt museum, du kan opleve, The Woven Heart art museum, Julehjertemuseet.
Vi har en deadline, men den er kun interessant for os selv indtil videre, for tiden har vist, hvor nemt man kan blive forsinket.
Pas godt på jer selv derude.
Hold afstand!
Med venlig hilsen
Lisbet Lærke
www.guldborghus.dk
www.gallerioctopusart.dk