Nyhedsblog d. 4/12 2022 ...

Den kreative voksne var det barn, der overlevede.

 

Vi er godt i gang med renoveringen af bygningen. Hvordan vi er nået hertil, vil måske være svært at forstå for mange mennesker. Men uden en grundlæggende medfødt kreativitet, arbejdsomhed, håndværksmæssige evner, mange års nøjsomhed og økonomisk tæft, var vi helt sikkert aldrig nået frem til det punkt, hvor vi fremstiller den kommende hoveddør til Julehjertemuseets særskilte hovedindgang, helt ude ved fortovet.

 

 

Om alt går vel, bliver det den på fotoet, der kommer til at trone som en del af det kommende billede i højre øverste hjørne af denne hjemmeside. Vi har nemlig fået lov til af myndighederne til at ændre 1970'er indgangen, der ikke overholder lokalplanen overhovedet til de farver og former,  jeg har ønsket, mens myndighederne i mine forhandlinger med dem har fået lov at bestemme materialer og dørtype:

 

 

Der skal ifølge vores fælles afgørelse sættes en mørkerød trædør med fyldninger i.

 

 

Det være sådan en som denne her.

 

 

Spændende og konstruktiv proces, der nu er overstået, tilbage er " kun" at fremstille døren og sætte den i,  samt at gennemføre resten af facaderenoveringen, der kommer til at ske ved hjælp af lokale dygtige købstadshåndværkere, som har specialiseret sig i renovering af karnapper i købstadsmiljøet.

 

I forbindelse med arbejdet med den nye hoveddør har vi stor glæde af min baggrund som møbelkunsthåndværker, tegner og maler, og min mands evner til at " klippe" både dør og karm til med en rundsav, da vi ikke må ændre på dørhullets størrelse i facaden. Så den bliver til i et intenst ægteskabeligt samarbejde mellem jeg, der laver selve døren, og ham, der tilpasser den rent praktisk, inden den kan sættes i.

 

 Der har aldrig være mere fremdrift i projektet end nu. Men ting tager tid at fremstille, når det skal gøres ordentligt, og renoveringerne tager tid at gennemføre, så der går et pænt stykke tid endnu, før vi kan åbne og vise noget frem her.

 

Lisbet Lærke.