Coronaen blokerer mange gode initiativer, heriblandt mange nye kulturelle tiltag, der nu lider under 2. bølges indtog af virussen, som ikke er en helt almindelig influenza. For en almindelig influenza ødelægger ikke de indre organer.
Min mand og jeg, som begge er i risikogrupper og lige er flyttet til et nyt sted, må stadig ligesom alle andre i disse udsatte grupper , passe på os selv, for der er ingen andre, der gør det.
Men vi forsøger
på at udnytte denne tidslomme i Danmarkshistorien bedst muligt.
At vende den til noget positivt og bruge den fornuftigt.
Jeg har designet en afstands-T-shirt til os begge, så vi i pausen mellem de 2 første bølger
har kunnet gå ud og starte på vores facaderenovering:
- 3 små forhavebede har vi nået at etablere.
-,Vi har afviklet byens hundetoilet lige foran vores hovedindgang ved at sætte
os ud på trappestenen med en kop te på hundeluftningstidspunkterne og tale pænt med folk. 35 hundelorte om dagen var mere, end vi magtede at fjerne og bortskaffe. De fyldte en hel affaldscontainer pr måned. Det er også
mere, end vi magter at få ind på gulvene og kradse op mellem vore 104 år gamle originale og nyrenoverede gulvplanker indenfor, når vi åbner museet. De lugtede helt ind i huset, fordi vi bor direkte ud et offentligt fortov
. -og når man så oveni ved, at covid19 også kan smitte gennem både menneskers og andre pattedyrs afføring...
Vi har heldigvis mødt en meget stor forståelse i vores omgivelser og det er
lykkes med noget så svært som en vaneændring hos tobenede. Vores facaderenovering er meget populær, og folk i nabolaget har stor respekt for arbejdet.
Tak for det.
- 2 af de originale 104 år
gamle kældervinduer 1-lags mex kitfals og forsats på fronten har vi renoveret, også har vi nået at udskifte hoveddøren med den, som jeg har fremstillet under pandemien og som min mand har lavet karmen og monteringen til.
Pandemiperioden har tvunget os til at kaste os ud i at lære os selv nye håndværksmæssige færdigheder, ting, vi for bare 1/2 år siden ikke troede, vi kunne.
Vi har udviklet os sammen, vokser
stadig med opgaven.
Som tidligere nævnt har vi desværre ikke fået tildelt fondsmidler endnu, selvom både vores bevaringsværdige hus, vores museumsprojekt og jeg som billedkunstner, med mere, opfylder alle
kravene til det.
Gode råd dyre, når livet ikke varer evigt, vi er 55 år og 61 år, og vi i receptionen havde en hel karnap + 1 vindue, samt 2 vinduer i udstillingslokalet, der trængte til udskiftning
af vinduerne på grund af nedbrydning af træværket i rammerne.
Min mand er dygtig til det grovmotoriske håndværk, skille rammer og false ad, skære dem til og samle dem igen, mens jeg egner
mig bedre til at få ideer, løse problemer, forhandle nogle gode priser hjem på nye og gamle byggematerialer, samt til at foretage den sidste og finmotoriske finish og renovering af byggematerialerne og detaljerne, inden vi bruger dem.
Når man kigger på resultatet , 2 stks af det vindue, du kan se på fotoet, 1 til receptionen og 1 til museet, som vi selv har fremstillet ud af fraklip fra nogle helt nye kæmpestore vinduer fra restlageret hos en dansk
vinduesproducent, kan man vel godt kalde os 2 gamle for et perfekt håndværksmæssigt match, når vi ikke har andre end hinanden til at lave arbejdet.
Jeg har oprindeligt indkøbt de vinduer, delene til
dem er klippet ud af, til udskiftning af 5 store vinduer i det fremtidige personalepauserum. Et projekt der er så stort, at det kræver en hel sommer for sig selv og noget mere planlægning og forberedelse af resten af materialerne, før
det kan gennemføres. Så det må blive til næste sommer .
I den forløbne uge har vi skyndt os inden 2. runde af pandemien for alvor bryder løs, at få købt de sidste velourgardiner til den
sidste del af gardinmonteringen til receptionen, inden de går ud af produktion, samt at få ryddet op overalt og få kørt byggeaffald fra de sidste 4 måneder på genbrugspladsen.
Nye materialeleveringer
på vej.
Originale gamle materialer, vi er i gang med at forberede og renovere.
Værksteder i alle rummene.
Vi SÅ klar til at blive spærret inde bag murene igen sammen med andre i risikogrupperne af
sundhedsministeren, at vi i denne meningsløse tid har sikret os meningsfuld beskæftigelse i renovering af bygningen helt frem til frosten kommer, ja, faktisk til hele den kommende vinter.
Huset har nemlig også nogle
kviste og en bagside, der trænger.
Steder, hvor kun vi har adgang.
Klar til 2-3 måneder mere i isolation i den lukkede gårdhave og indenfor i en smuk gammel bygning, der med kyshånd tager imod enhver form
for forskønnelse.
Lige nu er der dog dømt restitution i et par dage, indtil vi ikke længere har ondt i ryggen og armene.
Mvh
Lisbet Lærke
bygherre på
Guldborghus.