I den kommende tid kan det komme til at se ud, som om, vi er liiige ved at åbne , for lige nu tager vi nogle enorme kvantespring fremad.
Vi får ingen fondsstøtte, så økonomisk er vi lidt afhængige af at handle,
mens mulighederne er der.
Det gælder også, når mine ønskedrømmemontrer, dem, jeg aldrig i min vildeste fantasi havde forestillet mig, at jeg ville få råd til at købe, kommer
på auktion, fordi en gammel hæderkronet virksomhed er gået konkurs.
Den er blot een af de mange private kulturvirksomheder, der har lidt coronadøden på grund af nedlukningen af landet og den manglende
tilstrømning af udenlandske turister.
Mit hjerte blødte, da jeg læste om det, men konkursen var desværre ikke til at undgå, og alle deres aktiver røg på auktion som en del af boets
opgørelse og afvikling.
For tiden bliver nogle af de brugte montrer, som jeg med længsel har stået og beundret, derfor leveret til The Woven Heart Art Museum , Julehjertemuseet efter adskillige hammerslag
på en auktion. Nogle af dem er allerede blevet leveret sammen med andre møbler fra auktionen til den tilstødende lounge, som er til de besøgende, der spørger om de må se mine andre kunstværker og miniaturer
også til os selv, når vi vil slappe af midt i travlheden.
Men samfundet er slet ikke klar endnu på andre fronter , til at vi kan starte op.
Vi venter på en vaccine mod Covid19, før
vi kan åbne, for vi er stadig i risikogrupperne.
Vi, der har købt et hus til et museum, som vi bor i, mens vi bygger det op og som hele tiden har overholdt alle myndighedernes regler og restriktioner, står
jo desværre ikke lige forrest i prioriteringskøen til en vaccination. Så samfundet må vente på denne oplevelse, indtil samfundet mener, at vi er vigtige nok for samfundet, til at samfundet vil beskytte os med en vaccine .
Lisbet Lærke.