Nyhedsblog d. 29/4 2021 ... (148.139)

Jeg er igen blevet spurgt, om vi kan åbne og vise den private samling Woven Heart Art Museum frem i de kommende helligdagsferier og i skolesommerferien.

Her under den forhåbentligt sidste del af pandemien, hvor museer, der hører under kulturministeriet, dvs offentligt økonomisk støttende museer, kan holde åbent for udvalgte grupper af samfundet, for eksempel de færdigvaccinerede, og de, som har haft virussen, er det svært for en del mennesker at forstå følgende:

 

Den private samling Woven Heart Art Museum har ikke på noget tidspunkt fået tildelt offentlige midler fra fonde eller kulturministeriet, og er derfor hverken forpligtet eller  underlagt de gældende love, regler eller covid19-restriktioner på området for offentlige institutioner , der hører under kulturministeriet.

 

Den unikke samling eksisterer og lever i bedste velgående, men er ikke visibel, før huset vi bor i er præsentabelt, dvs færdigrenoveret.

 

Fremvisningsprojektet og tag over hovedet er dog sikret økonomisk, sålænge vi, der etablerer det, er i live. Byggeriet og opbygningen af udstillingsfaciliteterne i Guldborghus er fortsat i gang for private midler, når økonomien, restematerialer fra andre renoveringsprojekter på stedet og tiden tillader det.

 

Det er et privatejet hus, en privat bolig, hvorfor de til enhver tid gældende restriktioner og regler for at forsamles i privatboliger gælder her.

 

Blandt andet den simple regel, at det så er værterne på stedet, der bestemmer, hvem de vil have på besøg, hvornår og hvordan, det skal foregå, og at de har lov at varetage deres egne behov, sikkerhed og tarv først og fremmest.

 

Vi er kommet frem til følgende beslutning:

Grundet manglende personlig sikkerhed i form af egne covid19-vaccinationer, og at vi ikke har åbent, fordi vi ikke er klar til det, må vi desværre meddele, at vi ikke kan vise denne private samling frem i de kommende skoleferier år 2021 til fremmede uden for vores egen personlige sociale bobbel.

 

 

Vi er desværre nødt til at holde fast i dette, da projektets realisering er afhængigt af, at vi begge holder os i live og forudsætter, at vi har energi på sigt til fortsat at opbygge og drive det selv.

 

 

 

Vore egne familiemedlemmer, derimod, er meget velkomne til at kigge forbi i sommeren 2021, helst max 1-3 personer ad gangen og helst, når vejret er godt, så vi kan sidde udenfor i den lukkede gårdhave, pandemihaven, som jeg i 1 års tid har været i gang med at anlægge til formålet i den ene ende, og hvor der er masser af hygge, dejlig stemning og god afstand mellem siddepladserne, fremfremt man ønsker dette.

 

Byggerod må stadig påregnes i den anden ende af den lille gårdhave, da vi fortsat renoverer på denne side af bygningen hele sommeren og efteråret 2021. 

 

 

De følelsesmæssige dønninger efter diverse politiske omprioriteringer i vaccinationsplanerne er ved at lægge sig hos os.

Nu skal andre mennesker så bare til at lære at acceptere, at der så er nogle konsekvenser af disse omprioriteringer ude i samfundet.

 

En af dem er altså,  at man ikke kan komme til at møde mig og se nogen som helst af mine værker lige nu.

 

Simpelthen,  fordi jeg ikke vil sætte mit liv og helbred på spil bare for at kunne give tilfældige fremmede mennesker en  oplevelse i deres ferier. 

Så vigtigt er dette her projekt ikke for mig at få op at stå. 

 

Det er muligt, du er færdigvaccineret og derfor selv har trygheden og ikke kan se problemet i det, da du jo så selv nu er beskyttet mod et svært forløb med covid19. Men du kan, så vidt vi på nuværende tidspunkt ved om vaccinens virkning, godt være  smittet og have et mildt forløb, hvorfor du kan smitte videre til ikke-vaccinerede, som så kan risikere et svært og farligt forløb med virussen.

 

Jeg er endnu ikke vaccineret og dermed ikke beskyttet mod smitte med cov19. 

 

Jeg har planlagt at blive 100år, så jeg ønsker ikke at blive smittet med virussen, derfor passer jeg på mig selv.

Der er ingen andre til at gøre det.

 

Med venlig hilsen 

Lisbet Lærke.

Ja, så har vi oplevet det med.

Endnu engang her under pandemien at blive placeret på B- holdet af myndighederne.

 

Året tegnede ellers lovende til at begynde med, en vaccine mod cov19 var blevet opfundet. 

 

Jeg fik allerede i starten af januar oplyst, at jeg af myndighederne var blevet placeret i vaccinations- og prioritetsgruppe 5 grundet mit årelange helbreds- og sygeforløb, som man også har kunnet følge her i bloggen. Det er livsfarligt for mig som astmatiker at få virussen, derfor skal jeg vaccineres,  før jeg kan få mit normale sociale og kunstneriske liv tilbage. Min mand er født med en kredsløbsfejl, så det er heller ikke smart  at han bliver smittet.

 

Min egen livsvigtige 1. vaccination var blevet fastsat  til starten af marts,  da den pludselig uden begrundelse blev aflyst . Samtidigt kom det frem, at 2 ud af hver 5 vacciner,  der var blevet leveret til borgere i Region Sjælland var blevet taget af folk, der ikke bor i Regionen. Folk valfarter med andre ord herned for at snuppe vores vacciner med det resultat,  at vi  i gruppe 5 , der bor hernede ikke kan blive vaccineret og få vores personlige frihed tilbage, få vaccinationspas, mv, så vi kan komme ind rundt omkring. Vi kan ikke købe tøj i forretninger, gå til tandlægen, være sammen med andre mennesker, se vores familie, og tage på ferie,  fordi folk i fra eksempelvis Region Hovedstaden og Region Syd har fået lov til at tage vores lokale vaccionstider , og dermed også fortsat fratage os  vores sociale liv og muligheder for at skabe os et.  Rædselsfuld mentalitet.

 

 

Oplevelserne under pandemien sætter sine traumatiske spor i mig. Folks opførsel og pandemiens restriktioner giver mig mindre og mindre lyst til at realisere dette projekt og drive det. Jeg har lige nu ikke lyst til at leve med at lukke fremmede mennesker ind i mit liv, for nu kommer vi igen ind i en lang periode, hvor vi i risikogrupperne, der ikke er vaccineret, men som en sjælden gang vover os udenfor vores matrikel iført værnemidler godt igen kan forberede os på ubehagelige chikanerende hånlige tilråb fra fremmede. Der er ingen grund til at tro, at folk opfører sig anderledes, bare fordi de kommer ind i mit eget hjem. Så her bliver ikke åbnet noget som helst foreløbigt.

Selv en ildsjæl kan brænde ud.

 

Jeg er virkelig ked af det i øjeblikket, for vi føler os totalt ladt i stikken.

Svært at glæde sig over foråret,  når jeg ikke har andre steder at komme udenfor at nyde det i sikkerhed end i min egen lille bitte lukkede gårdhave,   som jeg selv begyndte at anlægge sidste efterår..

 

Jo mere husrenoveringen og opbygningen af rummet til samlingen skrider frem,  og jo flere, der bliver vaccineret,  jo flere er der , som gør krav på at se samlingen og opleve matiklen. Disse mennesker har INGEN forståelse for min og min mands situation, hvor vi jo faktisk af myndighederne ligesom tusindvis af andre i risikogruppe 5 efter tilbagetrækningen af en vaccinetype,  er blevet yderligere smækket inde af myndighederne i vores eget hjem på ubestemt tid, indtil vi kan blive vaccineret, mens resten af samfundet fester over genoplukningen, som vi ikke kan være med i.

 

 

Det er nr 2 Påske , hvor vi i pandemiens tegn kommer til ufrivilligt endnu en gang  at sidde mutters alene her i huset. Denne gang på en lille trapperepos. Julen blev tilbragt i en lille tagkvist, da de store stuer og det lange bord føltes alt for tomt.  Påsken bliver   med andre ord ligeså rædsom, som julen var.

 

Den gængse holdning er åbenbart, at det er OK, at vi i  risikogrupperne, der ikke er gamle,  bare skal isoleres og sidde alene i alle højtiderne, mens resten af samfundet har deres fulde frihed til at gå ud  feste, være sammen med andre mennesker, tage på ferie og sprede virussen i 3. runde.

 

 

Hvorfor skulle det være mindre psykisk skadeligt for os i de mellemste aldersgrupper at leve isoleret fra andre mennesker, end det er for unge mennesker eller plejehjemsbeboere?

 

Efter 13 måneder kan jeg ikke klare det  længere, jeg er gået ned med flaget psykisk,  men heller ikke dette kan jeg få hjælp til at komme igennem.

 

For min skyld kan I sådan set bare gøre det. Se dog at få den smule forkølelse overstået , de af jer, som mener, at det "bare" er en almindelig influenza , men når I får vejrtrækningsbesvær og symptomer fra et langtids ødelagt centralnervesystem og bliver hospitalsindlagte,   vil jeg ikke bagefter være med til at betale regningen i form af yderligere indskrænkninger i min egen personlige frihed med yderligere meningsløse og rigide restriktioner,  således som det har været tilfældet under runde 2. 

 

For så sjovt er det heller ikke at skulle undvære sit sociale liv på 13. måned. 

 

Pandemiens mentalitet, hvor folk KUN tænker på sig selv,  og kvælningen af enhver form for tidligere kulturliv, og billetbookingsystemer til det,  har også givet nogle ændringer i den driftsform, vi overvejer at realisere i dette projekt. 

 

Jeg vil af personlige sikkerhedshensyn vide, hvem vi lukker ind her. For trusler på livet og andre ubehageligheder hører desværre med til daglig kost på de sociale medier,  når man er i risikogruppe som yngre og fortæller ærligt om, hvor hårdt, livet i isolationen er. Der findes desværre også personer, der ikke synes,  at jeg fortjener at leve. Jeg vil ikke have folk ind her, som ønsker at slå mig ihjel, så vi er nødt til at have en mulighed for at sortere lidt i publikummerne her på stedet,  inden vi lukker folk ind.  Der er bare nogle, jeg ikke vil have besøg af. Anonymt og frit vaden direkte ind fra gaden eller anonym besøgsbooking vil derfor ikke blive muligt.

 

Der bliver ingen fast offentliggjort åbningstid med mulighed for kollektiv booking af besøg hos os og evt overnatninger gennem turisturburauer, da dette hus først og fremmest er et privat hjem, forbeholdt os og vores familie,  og ikke en offentlig frit tilgængelig bygning og samling.

 

Så man kommer til på email at skulle bestille tid hos os her,  betale billetterne og evt forudbestille produkter forud med en bankoverførsel , da vi ikke ønsker at håndtere eller at opbevare værdier eller kontanter. 

 

Besøgstidspunktet aftales ved billetbestilling individuelt ved hver henvendelse om at se samlingen.

 

Indtil videre arbejder vi dog stadig på at renovere huset, materialeleverancer tager flere måneder, de er forsinkede eller udebliver.

Vacciner er for de priviligerede, VIP' erne og de opprioriterede, folk i sundhesvæsnet, dem der er gift med dem,  deres venner og børn, og så naturligvis dem, der af myndighederne får lov at hugge dem fra os andre, ....... - så indtil videre kan vi heller ikke åbne i år. 

 

 

Jeg har i den seneste måned under denne pandemi mistet tilliden fuldstændigt til politikerne,  mistet livslysten, mistet tilliden fuldstændigt  til andre mennesker, mistet troen på,   at andre mennesker vil mig det godt, og vigtigst af alt mistet troen på, at det hele nok skal gå, og at mareridtet snart er slut. 

 

For der vil altid være en eller anden trendsættende idiot af en influencer, der lige skal have tilfresstillet sit behov for at være "på" og som falder for fristelsen ved en af de gratis ferierejser den slags mennesker får tilbudt fra rejsedestinationerne under de sydlige himmelstrøg, så vi kan få spredt den nyeste mutation af virussen, som vaccinen ikke virker imod.

 

 

 

Lisbet Lærke, 

www.guldborghus.dk

 

29/3 2021: I vores nyeste samtale i dag med Region Sjællands Call- center fortalte de, at vaccinationerne af de yngste i grp 5 , som jeg tilhører, var blevet suspenderet i starten marts, uden at vi fik besked om det. Vi er blevet smidt ned bag i køen bagved 2 meget store og magtfulde generationer af raske borgere i landet,  ( 2 store og magtfulde vælgergrupper) der skal vaccineres før os, der er yngre og syge, således, at vi nu er de svageste og mest udsatte i samfundet i forhold til at få et svært og livsfarligt forløb med cov19....

På sigt er vi også de dyreste, så beslutningen er vel blevet truffet i et forsøg på at få tyndet lidt ud i os. Vi skal have virussen, så resten af samfundet kan slippe af med os.

 

30/3 2021:

Ny udvikling: Tidligere kunne jeg se mine aktuelle henvisninger på sundhed.dk, også henvisningen til min gruppe 5  covid19-vaccine, som jeg altså føler, at jeg er blevet frarøvet. Men nu kan jeg slet ikke få lov at se nogen som helst af mine henvisninger, funktionen " Aktive henvisninger" virker ikke. Ringet til min egen læge, som ikke har fået besked om, at henvisningen til gruppe 5 vaccination er blevet afvist.

 Jeg skriver  om det her, fordi pressen slet ikke beskæftiger sig med, at mens resten af DK fester, så er tildelingsprincipperne med prioritetsgrupperne sat ud af kraft, det kører i praksis efter alder. Regionen retter sig ikke efter sundhedsstyrelsens retningslinier for vaccinationer. Vi er  tusindvis af yngre i risikogrupperne, der nu uforskyldt er de mest udsatte for at få et alvorligt forløb med Covid19 grundet vores helbred, og som nu bliver svigtet af samfundet ved at få fjernet vores grp5-henvisning i al tavshed.

 

 31/3 2021:

Egen læge oplyser, at nr 2 lægefaglig henvisning af mig til vaccination mod cov19 nu er blevet afvist af regionen. Jeg har nu slet ikke ret til at blive vaccineret overhovedet,  dvs få mit normale, sociale liv tilbage , for jeg er ikke i nogen som helst prioriteringsgruppe. 

 

Regionens afvisningsbegrundelse er irrelevant og absurd:

De mener, jeg KAN være allergisk overfor vaccinen, og derfor hvis jeg skal vaccineres, så skal jeg vaccineres på et specialhospital meget langt væk,  hvor de er har de fornødne ressourcer og redskaber til at håndtere allergiske shocktilstande, et evt anafylaktisk shock,  i forbindelse med en evt vaccination.

Jeg ser det som et forsøg på at gøre mig bange for vaccinen og endnu mere isoleret/ yderligere indespærret for der er absolut INTET i min journal,  der indikerer, at jeg skulle være allergisk overfor vaccinen. Jeg er ikke allergisk overfor nogle af de aktive stoffer, der er i de for andre mennesker tilgængelige vacciner på markedet. Alle kan jo være allergiske uden at vide det,  det er derfor,  alle skal sidde ned i 15 min efter vaccinen, så personalet kan holde øje med dem. Jeg bor tæt på et lokalt vaccinstionscenter, der snildt kunne klare at vaccineres mig, hvis de havde vacciner nok og fik lov til det af regioen. Jeg bor tæt på Nykøbing F sygehus, der sagtens kan håndtere et allergisk schock,  hvis et sådant mod forventning skulle opstå,   så der er ingen grund til at sende mig til Roskilde Sygehus for at blive vaccineret.

 

27/4 2021:

Jag har i et stykke tid haft en meget smertefuld hofte, som jeg i onsdags i sidste uge fik en henvisning til røntgen på sygehuset til.  Også denne henvisning blev slettet I systemet,  indtil jeg efterlyste den. Så nu skal jeg til hofterøntgen på et sygehus, uden at jeg er beskyttet mod et evt svært forløb med covid19 og uden at de mennesker,  jeg møder der, har skullet tage en covid19- test. For man skal pt ikke møde op med en negativ test, når man skal til en planlagt undersøgelse på sygehuset.

 

En vaccination beskytter KUN den , der har fået den mod et svært forløb med covid19. Man kan , såvidt vides godt blive smittet med virussen og give den videre til andre ikke- vaccinerede, der så kan få et fatalt dødeligt forløb med virussen, selvom man selv er beskyttet med en vaccination.

De færdigvaccinerede personaler er, så vidt jeg kan se,  ikke forpligtede til at lade sig coronateste, så jeg er meget nervøs og utryg.

 

Men jeg kan hverken gå eller stå på min hofte for smerter og har allergi overfor smertestillende,  så den kan ikke vente, til spørgsmålet om en vaccine er afklaret. Den skal undersøges i midten af maj, så udredningen kan komme i gang, men altså uden nogen form for tryghed for mig. 

Med hensyn til spørgsmålet,  om jeg har ret til en vaccine, så er regionen nu nået frem til,  at det har jeg. Så jeg skal puttes ind i køen igen. Det kommer til at ske på et eller andet tidspunkt et stykke ud i fremtiden , måske hen på sommeren/ efteråret på et hospital med et specielt beredskab, der kan klare en evt  allergisk reaktion.

"At skyde gråspurve med kanoner" er det helt rigtige udtryk her, for jeg er ikke allergisk overfor nogle af de aktive stoffer i vaccinerne,  så det er bare en unødvendig tidsudtrækning, der nu tvinger mig ud til undersøgelser i et hospitalsmiljø,  hvor jeg selv er i maksimal risiko for at blive smittet med en virus,  de omkringværende vaccinerede, utestede evt smittebærere ikke har symptomer på, men som kan slå mig ihjel.

 

Jeg er blevet spurgt om, hvordan jeg har det med det?

Til så dumt et spørgsmål kan man kun svare med et modspørgsmål:

Hvordan ville du selv have det,  hvis du var mig?

Ville du synes , det var ok?

 

30/4 2021

Jeg har efter anbefaling fra en folketingspolitiker for en måned siden skrevet ind til Region Sjællands Corona Call Center og stillet dem følgende spørgsmål gennem deres hjemmeside:

" Hvorfor har Region Sjælland slettet min henvisning til en gruppe 5 Covid19- vaccination?"

Svaret kom d  30.4:

 

" Kære Lisbet

Tak for din henvendelse, beklager den lange svartid.

Hvis man er borger med tilstande og sygdomme der giver øget risiko for alvorligt forløb ved Covid-19, skal visitationen for vaccination gå gennem den behandlingsansvarlig læge. Dette kan være en behandlingsansvarlig læge på et sygehus, som du er tilkoblet. Hvis ikke dette er tilfældet er det din praktiserende læge, som kan henvise til vaccination. Behandlingsansvarlig læge er dog underlagt visse kriterier fra sundhedsstyrelsen.

Vores bedste bud er at du forhører dig hos din læge.


Med venlig hilsen

Corona Call Centret
E-hospitalet, Det Nære
Sundhedsvæsen

Region Sjælland
Ringstedgade 14 A
4700 Næstved"

 

Min egen læge har henvist mig 2 gange til en covid19- vaccination,  som Region Sjælland har afvist begge gange uden at angive en rimelig årsag, så det er jo et direkte dumt svar at give mig. Regionen sender mig forfra i visitationskøen, en unødvendig tidsudtrækning, for som man kan se herover, skal jeg nu snart på hospitalet, i maj, hvor der hverken kræves en coronatest af mine medpatienter  i venteværelse,  lille omklædningsrum eller den forrige patient i røntgenapparatet eller af personalet. 

Vaccinen beskytter kun den vaccinerede mod et svært forløb med covid19,  vi andre kan godt blive smittet af en vaccineret person uden symptomer også få et svært eller dødeligt forløb med virussen.

Hvor mange henvisninger skal min praktiserende læge mon give mig, før Regionen mener, at jeg er vigtig nok for dette samfund til,  at en henvisning bliver respekteret og accepteret?" 

 

Meeeen, jeg havde slet ikke forestillet mig, hvor ensom man kan føle sig juleaften uden sin familie. 

 

Selvom jeg havde prøvet 1 gang før at være helt alene  i julen på grund af en forstuvet fod for 6 år siden, der først kunne røntgenfotograferet 3. Juledag,  så var det slet ikke det samme, som når man har levet isoleret fra sin familie og andre mennesker i 9 måneder på grund af myndighedernes restriktioner som følge af en virus,  man kan blive slået ihjel af eller invalid af, fordi man er i en risikogruppe.

 

Julen blev simpelthen og meget fornuftigt aflyst for min store familie.

Vi holdt den hver for sig i små bobler.

 

Vores var så lille,  2 personer mig selv inklusive, at jeg slet ikke kunne klare at sidde ved det store spisebord i spisestuen med alle de tomme pladser.

Savnet blev simpelt hen for stort med al den tomme plads,  så vi rykkede op i et mindre rum,  nemlig i kvisten ved det helt nye kvistvindue,  vi selv har bygget og sat i kvisten mod gaden som en del af en godkendt facaderenovering.  Også juletræet var skrumpet til et på 50 cm, der var lige akkurat plads til de pakker,  vi havde pakket ind til os selv,  for at der ikke skulle være alt for tomt under træet. 

 

Det var en svær aften at komme igennem, syntes vi.

 

Dagen efter havde jeg det ikke bedre,  så vi gik hurtigt videre,  pakkede julen sammen allerede 2. Juledag og besluttede,  at Nytårsaften skulle være helt anderledes og holdes i spisestuen.

 

Hjælpen til dette kom fra en helt uventet kant.

 

For 3. Juledag fik vi pludselig nys om,  at et  stort plantecenter i midtjylland var blevet lukket ned på ubestemt tid af myndighederne d. 24. December på grund af restriktioner og et aktuelt udbrud af corona. 

 

Så nu stod de med en masse store eksotiske grønne moderplanter. Luftrensere, de ikke kunne komme af med, og som ikke blev passet, og som derfor bare ville stå og visne og skulle smides ud.

 

Plantearter,  der er svære at få fat på her på Sydhavsøerne, også når butikkerne gerne må have åbent. Vi kan ikke købe dem her,  og vi manglede noget liv omkring os.

 

Ideen om at lave et "Plant Rescue" fik jeg meget hurtigt. Det har jeg lavet før i forbindelse med orkanen Bodil, hvor jeg fik en masse hibiscus planter i pleje, ligesom jeg også fra tid til anden får orkideer forærende, som andre mennesker har opgivet at få til at trives. 

 

Men hvad jeg ikke lige havde forudset denne gang var antallet af planter:

 

63 stk!

 

Størrelsen på dem gik også først rigtigt op for mig, da de efter en specialopvarmet kørsel blev leveret hos os i Nykøbing Falster d. 30. December om aftenen. 

 

Samtidigt viste det sig, at alt hvad vi manglede for at kunne renovere huset videre, kunne vi ikke få leveret foreløbig på grund af den aktuelle langvarige  nedlukning af samfundet, så vi måtte lige finde på noget andet meningsfuldt at bruge vinteren i ufrivillig  isolation på .

 

Det blev en pragtfuld og eksotisk Nytårsaften, og en skøn Nytårsmorgen som så mange morgener derefter med frisk luft overalt i hele huset.

 

 

Januar har indtil videre været fin på den måde, at vi har haft så meget at gøre med planterne, der skal passes individuelt med lys, vand og forskellige temperaturer,  at vi ind imellem har følt os hensat til troperne.

Så vi har gået og hygget os med dem og holdt hjemmeferie i nogle uger.

 

 5 stk har vi måttet skaffe os af med, fordi jeg fik en allergisk reaktion overfor dem.

1 plante klarede ikke strabadserne på vejen hertil.

1 plante har allerede forladt os til et nyt hjem i lokalområdet.

 

Vi bliver gennem vores Plant Rescue Projekt tvunget til at netværke lidt mere lokalt, når vi skal finde nye hjem til planterne,  og de nye ejere kommer for at hente planterne en efter en udendørs og med afstand og så videre.

 

Hvis du vil vide,  og følge med i, hvordan det går med dette projekt eller vore andre projekter, kan du følge med på:

 

www.guldborghus.dk

 

Eller på min instagramprofil

 

@larklisbet

 

som handler om vores husrenoveringer og mit liv i isolation i Guldborghus. 

 

Håber , denne groteske situation snart slutter, ved at vi snart kan blive vaccineret, så vi kan komme til at leve et normalt socialt liv igen.

 

Indtil videre med diverse forsinkelser  går der nok 4-5 måneder, før det er vores tur i køen til vaccination.

 

Hele dette museumsprojekt bliver også forsinket p. gr. a. pandemien.

 

Men det er lige nu et mindre vigtigt problem, da vi hverken har fået fondsmidler til opbygningen af museet eller til istandsættelser af vores bevaringsværdige hus. Vi har derfor heller ikke har krav fra fondsbestyrelser eller deadlines med husrenoveringerne, mv, der skal nås.

 

Dejligt.

Vi når det nok.

 

Mvh

Lisbet Lærke.

 

Iiiih, hvor er jeg glad for, at vi ikke realiserede vores oprindelige plan med at starte op i november 2019, da vi for private midler købte og overtog huset, men i stedet lukkede alt ned ved overtagelsen, på grund af opdagelsen af et... viste det sig senere... et ca 10 år gammelt men stort borebilleangreb i udstillingsgulvet , som vi ikke lige mente, vi kunne overskue at udskifte med øjeblikkelig varsel.

 

For vi havde uden tvivl været nødt til at lukke det ned i år igen, ligesom mange andre kulturoplevelser har blødt under denne pandemikrise.

 

Vi er begge i risikogrupper ,  venter på en vaccine og er godt og grundigt trætte af coronaen, og alt det den gør ved samfundet, familierne og os mennesker imellem.

 

For os og dette projekt har pandemien betydet, at vi stort set har måttet blive hjemme siden marts måned for at passe på os selv, da udviklingen forlængst har vist , at man ikke kan overlade ansvaret for ens egen personlige sikkerhed til fremmede menneskers skødesløse og ligegyldige adfærd. Den adfærd, som sammen med realitetsfornægterne nu er årsag til, at det kommer til at gå helt galt i julen og nytåret, så smittetallene kommer til at eksplodere.

 

Vi er akkurat ligeså ramte som alle andre. Vi får heller ingen hjælp til at komme igennem den.  Det eneste, vi kan gøre er, fortsat at passe på os selv og vores helbred, som er en forudsætning  for, at vi kan gennemføre dette projekt. 

 

 

Derfor er det mig også en gåde,  hvordan andre mennesker kan opføre sig  som om denne farlige og invaliderende smitsomme infektion ikke eksisterer, og eksempelvis foreslå ,  at vi åbner denne private samling for lige præcis dem og hele deres familie på 25 personer fra København,  nu hvor alle andre juleoplevelser og restauranter er lukket ned derinde  og smittetallet ikke er så højt i Guldborgsund,  så kan det jo ikke skade nogen. Og dette er  privat og ikke et offentligt museum    så det må vi jo gerne ....???

 

For det første, så er vi slet ikke færdige med opbygningen,  ombygningen og renoveringen af stedet.

 

For det andet, så har vi aldrig haft åbent i juledagene,  idet disse altid har været forbeholdt samvær og besøg af vores egen familie. 

 

For det tredie og måske aller vigtigst: 

Jeg ser det lige nu i denne alvorlige samfundssituation ikke som min opgave at tiltrække turister fra andre regioner, der tager på ferie væk fra coronaen, for det kan man ikke. Den er en usynlig følgesvend, folk kan have den og smitte andre uden selv at have symptomer. Det ville derfor være uforsvarligt  af mig  og skadeligt for lokalsamfundet at lukke grupper af fremmede ind i mit hjem under en undtagelsestilstand,  hvor vi alle er blevet bedt om ikke at være i store sociale grupper. Intet er normalt. Dette er ikke det nye " normale."

 

Når vi har lavere smittetal hernede, handler det om, at vi lokale hele tiden har fulgt restriktionerne og derfor passer bedre på hinanden, end I har gjort i storbyerne. 

 

Hvorfor har voksne mennesker så svært at forstå en kollektiv besked, når det handler om at passe på deres eget liv og helbred og beskytte deres kære?

 

Det handler ikke kun om at beskytte de ældre og os i risikogrupperne. Det handler også om at beskytte de yngre familiemedlemmer mod den skyldfølelse,  der kan opstå,  hvis de viser sig at være raske smittebærere og kommer til at smitte resten af familien , således, at næste gang,  I mødes,   bliver til en coronabegravelse i januar, bare fordi I ikke kunne undvære bare en enkelt jul i familiens skød.

 

 Jeg skærer det lige ud i pap:

 

For ikke at overbelaste sundhedsvæsnet, sikre respiratorer til alle,  der får brug for det, slide vore hårdtarbejdende sygeplejersker og læger m. fl. op ved at supersprede en sygdom,  der gang på gang har vist sig at langtidssvække kroppen, ødelægge de indre organer og give symptomer på skader på centralnervesystemet, som en varig mangel på lugte- og smagssansen jo er, så skal I blive på jeres egen ø og i jeres egen by,...  ja , ... helst blive hjemme hos jer selv i julen. 

 

Over 3000 nye smittede har vi nu pr dag, og tallet kommer til at stige langt ind i januar , fordi folk ikke kunne tilsidesætte deres eget behov for at være sammen med familien i julen.  

 

Det er umuligt at planlægge noget bare en måned frem.

 

Vi her I huset har hele tiden fra uge til uge måttet prioritere om, således   at dette projekt eksempelvis må nedprioriteres, og vores egen private trivsel her på stedet under den af myndighederne anbefalede isolation er blevet opprioriteret.

 

Vi skal ud og have lys  liv og forårsfornemmelser hver dag for ikke at føle os  spærret inde.

 

Så hele sommeren, udover at vi i fællesskab har skiftet 8 vinduer, renoveret 6 vinduer, færdiggjort 2 af siderne på huset, gennemført 2/3  af en planlagt facaderenovering,  så har jeg gået og anlagt et stykke af den lille bitte gårdhave  bag huset, så vi har blomster i den året rundt. En vinterhave,  og et sted at gå udenfor og trække noget frisk luft hver dag, uden risiko for at blive smittet og uden, at andre mennesker hele tiden skal tage hensyn til os  og alt det bøvl , der kan følge med der . Vi gider det ikke længere!

 

Så vi gør som så mange andre hernede, hvor alle sociale aktiviteter  foreninger og fritidsaktiviteter klogeligt har været lukket ned siden foråret :

Holder os på egen matrikel.

 

Dette åndehul udenfor på matriklen er uundværligt for os, og vi har arbejdet i værksteder udenfor lige siden marts måned i år.

 

Først her, hvor det er blevet koldt udenfor,  er vi trukket  indenfor. Vi fortsætter arbejdet her i vores stemningsfulde og beskyttende hus, hvor vi slap i foråret.

Vi får alting også alle byggematerialer bragt,  således som vi i risikogrupperne er blevet anbefalet af myndighederne,  og det giver os mere tid til at lave tingene, mere ro på. Vi har god tid, der er ikke noget,  vi skal nå.

 

Vi har forberedt os grundigt på 2. runde af coronaen og heldigvis sørget for   masser af meningsfuld beskæftigelse hele vinteren igennem for os her, mens coronaen raser i resten af samfundet.

 

På fotoet ses et udsnit af den vitrinevæg, der manglede midt i museets udstillingsrum,  og som vi har købt vitriner til i perioden mellem de 2 første runder af pandemien. Vi bygger stadig på den store dobbeltsidige vitrinevæg og afslutningerne på begge sider af den.

 

 Når vi er færdige med den, går vi i gang ned at ombygge planløsningen i stueetagen,  så en grim og defekt dør udskiftes. Vi banker også  hul fra spisestuen/ modtagelsen og ind til rummet,  hvor woven heart art samlingen skal bo.

 

Derefter regner vi med , at det bliver forår    så vi kan komme udenfor igen.

 

På grund af pandemien holder vi jul alene i år.

Det kan vi godt overleve,  selvom vi savner vore kære helt vanvittigt. 

 

Pas nu godt på jer selv og de andre omkring jer!

 

Vh

Lisbet Lærke.

 

 

"Fremtiden tilhører dem, der har forberedt sig på den."

Sagt af et tidligere bestyrelsesmedlem af en konkursramt koncern, en ofte brugt TV-debattør. Jeg vil ikke nævne hans navn her i bloggen, for konkursen ruller stadig, aktiverne bliver solgt i auktionshusene. Det må være helt forfærdeligt at se et meget gammelt familiefirma, der også indeholdt et museum, som man for 10 år siden var med til at overtage ledelsen af og selv har udviklet til et internationalt brand, synke i grus. Især, når det ikke er første gang, der sker, og man har en facade udadtil, der skal holdes.



Men intet kunne være mere korrekt end indledningsordene til denne blog.
For også i denne tid er vi nemlig allesammen ikke bare nødt til at tilpasse os nutidshistorien, de ting, der sker lige nu, for at kunne overleve. Vi er også nødt til at kigge fremad og lære af udviklingen for eksempel pandemien.

 


Hvad kan vi så lære af pandemien for eftertiden ?


Efter den bør der ikke være nogen, der er I tvivl om, hvorledes diverse virusser spreder sig, nemlig ved tæt fysisk kontakt med mange mennesker.



Jeg er fra en generation, hvor krammekulturen ikke eksisterede. Det gjorde vi ikke i min barndom og ungdom, vi havde heller ikke pandemier. De 2 ting, er jeg sikker på, hænger sammen. Det er en vane, som i de senere år er blevet bragt ind i vores kultur af andre kulturer sydfra.

For mig har det har altid føltes meget akavet , grænseoverskridende og påtrængende, når vildt fremmede mennesker gik hen og krammede på mig på en udstilling. Jeg har aldrig følt mig tryg ved de der fremmede hænder omme bagpå min ryg, der rager op og ned, især nedad... - og jeg har aldrig har forstået det lækre ved, at eksempelvis en vildt fremmed mand maser sin krop tæt ind mod min. Jeg føler mig lige så ubehageligt til mode og utryg ved det, som andre gør ved IKKE at kramme, når de hilser. Disse mennesker forstår mange gange ikke, at vi andre ikke bryder os om det.



Min krop tilhører mit privatliv, som vildt fremmede mennesker ikke skal gøre sig selv til en del af.



Så for fremtiden krammer jeg kun med min nærmeste familie, min mand, mine forældre, mine brødre, deres koner, mine børn og deres partnere , evt kommende børnebørn, samt mine niecer og nevøer.

Altså min familie.


Alle andre vil i stedet for et håndtryk eller et kram blive mødt med min højre hånd lagt på mit hjerte og et nik.

Vi har også alle sammen fået et udvidet kursus og viden om, hvor vigtig håndhygiejne er for at forhindre spredning af ikke bare Covid19, men også andre vira. Den vil jeg også tage med mig i et pænt stykke tid, ihvert fald, indtil vi har fået brugt de 75 flasker WISH håndsprit, som folk grinede af, at jeg opkøbte, så de ikke kunne blive trukket tilbage fra forhandlerne i sommer. De er allerede nu med til at sikre nogle rutiner her i huset. Blandt andet, så er de glimrende til at spritte de 21 genbrugsmontrer af, som vi lige har købt på auktion.

Vores 3 år lange generalprøve i Tisvildeleje viste nemlig, at når folk kigger på flettede hjerter, så er det et "must" at komme helt tæt på. Næserne bliver trykket flade mod ruderne , efter at hænderne er lagt på glassene, og hvis munden stod lidt åben, da de kom ind, tabte de sjovt nok helt skuffen, da de kiggede på hjerter. Så fremover, når vi går i drift engang, vil montrene blive sprittet af dagligt mellem rundvisningsholdene af hensyn til de følgende besøgende, ligesom der også vil være mulighed for at spritte hænder af efter toiletbesøg, og når man kommer og går.



Så har pandemien lært os, at undgå store grupper.

Det passer mig fint, for jeg har heller aldrig følt mig tryg i store forsamlinger af fremmede mennesker. Der skal også være plads til os, der har det sådan, og vi er mange stille eksistenser, så fremover skal der bookes og betales for billet over nettet på forhånd, hvor et eksternt booking bureau bliver sat til at registrere, hvem der kommer og gå her og hvor mange.

Står det til mig, og det gør det temmeligt meget, så bliver der max udbudt 6 pladser på en rundvisning. Det handler om afstand mellem folk, men det handler også om at begrænse sliddet på de originale 104 år gamle gulve og på resten af inventaret og om sikkerhed i almindelighed.


Men vi er ikke klar til åbning endnu.


Jeg er ved at renovere ca 73 m2 lofter tilsammen i receptionen, museet og loungen med stukkationer, malerier osv.


Det er ikke for at være sippet, men når jeg skal drive sådan en udstilling, som denne her med måske flere hold rundvisninger på en dag, føler jeg stadig også efter pandemien et samfundsansvar for ikke at være superspreder og et ansvar for min egen personlige sikkerhed.

Når du går ind på ethvert andet museum, går du jo heller ikke hen og krammer på kustoderne eller omviserne der, vel? 

Vi 

Lisbet Lærke