Nyhedsblog d. 3/6 2021 ... (152.764)

I mine forrige blogge har jeg skrevet om traumerne ved at være mig  og uretfærdighederne overfor mig som patient under denne pandemi, og hvad det gør ved mig som person. 

 

De og mine fysiske lidelser gør, at jeg i øjeblikket overhovedet ikke har lyst til at fremstille kunst, herunder woven heart art . Jeg bliver ikke inspireret af konstant at skulle kæmpe for at overleve, fordi andre nu har fået deres frihed og tryghed tilbage og dermed langt bedre overlevelsesvklkår end jeg, for jeg skal stadig fokusere på at overleve i stedet for, både fysisk og psykisk, og jeg føler stadig, jeg er nødt til at kæmpe for min eksistensberettigelse.

Retten til at eksistere. 

 

Jeg er hverken sej eller stærk, som andre hævder, kan ikke holde til flere smerter end andre,  bare fordi jeg kan overleve.

Min styrke ligger lige nu i, at jeg ikke har nogen psykiatriske eller psykiske diagnoser , heller ikke har tænkt mig at få nogen, og at mit liv faktisk overhovedet ikke handler om sygdom og skiftende restriktioner,   når det kommer til stykket.

Jeg skal ikke hele tiden spritte hænder af, holde afstand, gå med mundbind, osv, når jeg opholder mig indenfor min egen matrikel. Jeg kan skabe mig et liv og min egen smukke  verden, så længe jeg bliver holdt isoleret, uden at andre blander sig.

 

Jeg bliver aldrig en del af flokken, det har jeg forlængst erkendt og accepteret. Det er meget længe siden, jeg har følt mig som en del af samfundsfællesskabet.

Men i modsætning til mange andre, så har jeg et indholdsrigt liv og kan beskæftige mig selv, også under pandemien. Min evne til at se fremad, skabe nye visioner , få nye ideer affødt af den til enhver tid værende situation, er uundværlig og bevaret intakt fra før pandemien.

 

Vi får tid og råd til at realisere det hele, efterhånden som privatøkonomien og de færdige renoveringer af huset tillader det. Genåbningen og installationen af den private og privatfinansierede samling, Woven Heart Art Museum , er blevet nedprioriteret her under coronaen, og det bliver den ved med at være, indtil pandemien er slut,  og vi er blevet færdige med de nødvendige renoveringer af huset.

Nogle, der måske skulle have været foretaget midt i driften senere. Et andet sted, hvor vi naturligt skaffer penge på budgettet til at anlægge Pandemihaven i den lille gårdhave , er allle de penge som alle andre mennesker nu går ud og bruger til at tage på ferie, gå på restauranter,  køre rundt i store biler for, ryge for, drikke alkohol for, frisørbesøg, Tivoli besøg, cafeer, ud at more sig med familie og venner for,  osv. Ting, , som vi alligevel ikke kan i øjeblikket på grund af den situation, vi er i.

 

 

Vi har eksempelvis lige solgt vores billetter til Nykøbing Falsterrevyen. Dem blev der købt  planter til gårdhaven og lægter til bindingsværket for.

Vi har igen måttet aflyse vores hårdt tiltrængte sommerferie.

 

 

Her er  plads til at tænke på at forme fremtiden, hvor man godt kan bruge fortidens erfaringer.

 

Hvis man læser tilbage i denne blog, vil man opleve , at jeg har haft flere lange sengeliggende perioder med kraftige fysiske smerter i perioden 2016-2018. Det, der holdt mig oppe både fysisk og psykisk, var at have liv omkring mig,  grønne planter og orkideer og at skulle op og passe dem.

 

Jeg lovede mig selv, at denne  smukke passion ville jeg tage med mig, når vi engang fik solgt vore istandsatte lejligheder i København og købt os et hus, så vi kunne bo og arbejde det samme sted.

 

Jeg har holdt dette løfte overfor mig selv.

 

Udenfor  i Pandemihaven, som vi kalder vores lille bitte gårdhave, er jeg i gang med at skabe os en frodig oase af en helårsblomstrende have. Stort arbejde, som ikke var med i de oprindelige planer her på stedet, men som giver os et dejligt og sikkert sted at gå udenfor under pandemien og nogle smukke og stemningsfulde uderum at opholde os i på sigt.

 

 

1/2 af haven er anlagt. Bagsiden af huset mangler vi stadig at renovere. Min mand er ved at genopføre et skur i bindingsværk med sedumtag, som bliver en blanding af et orangeri og atelier for mig. Vinduerne på bagsiden af vores gamle hus er ved at falde ud, nogle få nye er indkøbt,  og vi er fortsat i gang med en facaderenovering, så her er arbejde  nok til den af os, der kan lave noget.

 

Den anden, nemlig jeg, laver det, jeg kan, når jeg kan. 

Siddende.

 

Med 4 timelange hvil om dagen på grund af den nu påviste begyndende hofteartrose, slidgigt i begge hofter, bliver det ikke til så meget. Tingene går ikke så hurtigt, fordi jeg er nødt til at pendle rundt på krykker mellem projekterne, kun 15 min adgangen hvert sted  for ikke at overbelaste noget. Men stille og roligt, lidt efter lidt, bliver de færdige.

 

Folk, der tror, vi er gået i stå her,  tager fejl omkring vores evner og overlevelsesstrategier.

 

Vi er kommet meget længere her i vores livs,- og konceptudvikling, end det var meningen fra starten.

 

Min plan er, at vi bagefter pandemien skal indhente alle vore tab under pandemien ved at bruge vore pandemitraumer og isolationen her til noget konstruktivt bagefter.

 

Vi skal bare finde en måde at gøre det på, også fortsat gøre det i  vores  eget tempo og på vore egne præmisser.

 

 

De energiopladende pauser tilbringes i uderummene i den del af gårdhaven,  som vi allerede har anlagt , - også med at planlægge og forberede den kommende vinter indenfor og udenfor.

 

Sidste vinter tog jeg imod 63 store grønne tropiske moderplanter i mit Plant Rescue projekt . 

Jeg købte de sjældne og forsømte  planter,  gav dem et nyt liv. Flere af dem har også fået et nyt hjem i lokalområdet, hvilket giver noget god networking. De kom lige før nytår  fra et dansk coronaramt-, nedlukket og nu helt lukket gartneri.

 

 

Tragisk baggrund, men sikke en frodig vinter, vi havde!

En mere af den slags, tak, og gerne med  mulighed for blomster denne gang!

 

Det får vi muligvis, for i løbet af sommeren overtager jeg en bunke vinterblomstrende orkideer fra boet efter en tysk samler, der er død af covid19.  Lige nu er den første sending på 4 stk i karantæne i Tyskland, inden ankomsten hertil.

 

 

Der er så vidt, jeg kan  se på listen over de tilbudte orkideer fra boet, også nogle imellem, som næsten ikke er til at skaffe eller se her i Danmark, fordi de kræver en meget speciel pasning for at kunne blomstre. 

Godt med nogle nye udfordringer.

 

 Lisbet Lærke.

Det er i orden at være vred i et stykke tid, når man er blevet nedprioriteret. 

Ingen kan lide at blive nedprioriteret.

 

Der ligger nemlig en menneskelig devaluering i at blive nedprioriteret.

 

Man husker vældigt godt,  når man er blevet nedprioriteret.

Man husker at nedprioritere dem, der har nedprioriteret en, for der er ingen grund til at gøre noget for mennesker,  der ikke vil een det godt.

 

Det var min tur i marts til at få trygheden ind i mit liv igen.

 

Pludseligt var det overhovede ikke min tur til at få trygheden ind i mit liv igen. Men de ældre og raske, for nu skulle det gå efter alder.

 

Det var min tur i forrige uge, for der blev alle andre på min alder inviteret til de 2 tryghedsskabende prik.

Men det er stadig ikke min tur., for det bliver aldrig min tur , jeg har nemlig de forkerte meninger, og nogen har brug for at demonstrere deres magt. De bestemmer, hvem der skal sikres et mildt forløb med virussen,  og kan komme ud at nyde sommeren med andre mennesker og hvem, der ikke kan.

 

Jeg ønsker alle de gamle tillykke med, at de nu kan gå på natklub og diskotek, og at verden ligger åben for dem igen.

Men kun i 180 dage.

 

Når myndighederne om kort tid går ud og siger, at alle over 50 år, er blevet tilbudt en vaccine, er det løgn, eller  at alle over 50år, der ønsker en vaccine, har fået det første stik, er det heller ikke korrekt. 

 

Efter endnu 3 henvisninger fra min læge og det seneste afslag med begrundelsen, at det nu kun er de unge under 45år, der kan blive henvist til gruppe 5, der altså ifølge et andet svar blev nedlagt i marts, så finder jeg det svært at tage politikerne, prioriteringerne og det, der foregår, seriøst.  

 

Jeg er 55 år og kan ikke blive opereret i mit spiserør, uden at jeg er blevet færdigvaccineret. 

 

Det handler om, hvem der skal overleve.

 

De har bestemt, hvem der skal have de bedste chancer for at overleve,  og det er ikke mig. 

 

De har også bestemt, hvem der skal have trygheden  og muligheden for menneskelig støtte , omsorg og opbakning i et socialt liv, og det er heller ikke mig. 

 

Så mens alle de færdigvaccinerede og de, der har haft virussen, suser afsted til udlandet på ferie og går på restauranter, i biografen og ud og kigger på seværdigheder, render jeg stadig rundt i mit hullede tøj, og med min coronaklip  og har kraftige smerter i mit spiserør,  hvor tilstanden og funktionen her under coronaen desværre er bombet tilbage til starten for 4 år siden. 

 

Det handler om overlevelse.

Så jeg skal ikke have den virus. 

 

Heller ikke, selvom en eller anden myndighedsperson foreslog mig, at jeg går ud og skaffer mig immunitet ad "naturlig vej. "

Det vil sige lader mig smitte med vilje for at få min frihed tilbage. 

Nej, tak. 

For så kunne jeg jo bare have gjort det fra starten.

 

Jeg er igen blevet spurgt, om vi kan vise samlingen frem i sommerferien til turister.

 

På grund af sygdom og egne manglende vacciner, kan vi ikke invitere fremmede ind .

 

Den private samling Woven Heart Art Museum er ikke åben i øjeblikket, fordi vi af sikkerhedsmæssige årsager har nedprioriteret det, at skabe en oplevelse og vise den frem .

I stedet har vi opprioriteret vores egen trivsel i Guldborghus. Det, vi laver, er 100% for vores egen skyld, for at bevare helsen.

 

Vi er efter en lægelig vurdering og anbefaling stadig lukket inde her, som den eneste effektive  beskyttelse mod at blive smittet,  men vores hverdag handler slet ikke om mundbind, tests og andre restriktioner.  Vi mærker dem ikke, når vi er lukket inde i vores egen bobbel.

 

Det giver masser af plads til udvikling af nye ideer og til at prøve nye ting indenfor matriklen.

Så det gør vi.

Vi arbejder på fremtiden, det liv, der forhåbentligt kommer efter coronaen.

Så må vi se, om der er et.

 

 Vh

Lisbet Lærke.

 

 

 

 

Jeg er igen blevet spurgt, om vi kan åbne og vise den private samling Woven Heart Art Museum frem i de kommende helligdagsferier og i skolesommerferien.

Her under den forhåbentligt sidste del af pandemien, hvor museer, der hører under kulturministeriet, dvs offentligt økonomisk støttende museer, kan holde åbent for udvalgte grupper af samfundet, for eksempel de færdigvaccinerede, og de, som har haft virussen, er det svært for en del mennesker at forstå følgende:

 

Den private samling Woven Heart Art Museum har ikke på noget tidspunkt fået tildelt offentlige midler fra fonde eller kulturministeriet, og er derfor hverken forpligtet eller  underlagt de gældende love, regler eller covid19-restriktioner på området for offentlige institutioner , der hører under kulturministeriet.

 

Den unikke samling eksisterer og lever i bedste velgående, men er ikke visibel, før huset vi bor i er præsentabelt, dvs færdigrenoveret.

 

Fremvisningsprojektet og tag over hovedet er dog sikret økonomisk, sålænge vi, der etablerer det, er i live. Byggeriet og opbygningen af udstillingsfaciliteterne i Guldborghus er fortsat i gang for private midler, når økonomien, restematerialer fra andre renoveringsprojekter på stedet og tiden tillader det.

 

Det er et privatejet hus, en privat bolig, hvorfor de til enhver tid gældende restriktioner og regler for at forsamles i privatboliger gælder her.

 

Blandt andet den simple regel, at det så er værterne på stedet, der bestemmer, hvem de vil have på besøg, hvornår og hvordan, det skal foregå, og at de har lov at varetage deres egne behov, sikkerhed og tarv først og fremmest.

 

Vi er kommet frem til følgende beslutning:

Grundet manglende personlig sikkerhed i form af egne covid19-vaccinationer, og at vi ikke har åbent, fordi vi ikke er klar til det, må vi desværre meddele, at vi ikke kan vise denne private samling frem i de kommende skoleferier år 2021 til fremmede uden for vores egen personlige sociale bobbel.

 

 

Vi er desværre nødt til at holde fast i dette, da projektets realisering er afhængigt af, at vi begge holder os i live og forudsætter, at vi har energi på sigt til fortsat at opbygge og drive det selv.

 

 

 

Vore egne familiemedlemmer, derimod, er meget velkomne til at kigge forbi i sommeren 2021, helst max 1-3 personer ad gangen og helst, når vejret er godt, så vi kan sidde udenfor i den lukkede gårdhave, pandemihaven, som jeg i 1 års tid har været i gang med at anlægge til formålet i den ene ende, og hvor der er masser af hygge, dejlig stemning og god afstand mellem siddepladserne, fremfremt man ønsker dette.

 

Byggerod må stadig påregnes i den anden ende af den lille gårdhave, da vi fortsat renoverer på denne side af bygningen hele sommeren og efteråret 2021. 

 

 

De følelsesmæssige dønninger efter diverse politiske omprioriteringer i vaccinationsplanerne er ved at lægge sig hos os.

Nu skal andre mennesker så bare til at lære at acceptere, at der så er nogle konsekvenser af disse omprioriteringer ude i samfundet.

 

En af dem er altså,  at man ikke kan komme til at møde mig og se nogen som helst af mine værker lige nu.

 

Simpelthen,  fordi jeg ikke vil sætte mit liv og helbred på spil bare for at kunne give tilfældige fremmede mennesker en  oplevelse i deres ferier. 

Så vigtigt er dette her projekt ikke for mig at få op at stå. 

 

Det er muligt, du er færdigvaccineret og derfor selv har trygheden og ikke kan se problemet i det, da du jo så selv nu er beskyttet mod et svært forløb med covid19. Men du kan, så vidt vi på nuværende tidspunkt ved om vaccinens virkning, godt være  smittet og have et mildt forløb, hvorfor du kan smitte videre til ikke-vaccinerede, som så kan risikere et svært og farligt forløb med virussen.

 

Jeg er endnu ikke vaccineret og dermed ikke beskyttet mod smitte med cov19. 

 

Jeg har planlagt at blive 100år, så jeg ønsker ikke at blive smittet med virussen, derfor passer jeg på mig selv.

Der er ingen andre til at gøre det.

 

Med venlig hilsen 

Lisbet Lærke.

Ja, så har vi oplevet det med.

Endnu engang her under pandemien at blive placeret på B- holdet af myndighederne.

 

Året tegnede ellers lovende til at begynde med, en vaccine mod cov19 var blevet opfundet. 

 

Jeg fik allerede i starten af januar oplyst, at jeg af myndighederne var blevet placeret i vaccinations- og prioritetsgruppe 5 grundet mit årelange helbreds- og sygeforløb, som man også har kunnet følge her i bloggen. Det er livsfarligt for mig som astmatiker at få virussen, derfor skal jeg vaccineres,  før jeg kan få mit normale sociale og kunstneriske liv tilbage. Min mand er født med en kredsløbsfejl, så det er heller ikke smart  at han bliver smittet.

 

Min egen livsvigtige 1. vaccination var blevet fastsat  til starten af marts,  da den pludselig uden begrundelse blev aflyst . Samtidigt kom det frem, at 2 ud af hver 5 vacciner,  der var blevet leveret til borgere i Region Sjælland var blevet taget af folk, der ikke bor i Regionen. Folk valfarter med andre ord herned for at snuppe vores vacciner med det resultat,  at vi  i gruppe 5 , der bor hernede ikke kan blive vaccineret og få vores personlige frihed tilbage, få vaccinationspas, mv, så vi kan komme ind rundt omkring. Vi kan ikke købe tøj i forretninger, gå til tandlægen, være sammen med andre mennesker, se vores familie, og tage på ferie,  fordi folk i fra eksempelvis Region Hovedstaden og Region Syd har fået lov til at tage vores lokale vaccionstider , og dermed også fortsat fratage os  vores sociale liv og muligheder for at skabe os et.  Rædselsfuld mentalitet.

 

 

Oplevelserne under pandemien sætter sine traumatiske spor i mig. Folks opførsel og pandemiens restriktioner giver mig mindre og mindre lyst til at realisere dette projekt og drive det. Jeg har lige nu ikke lyst til at leve med at lukke fremmede mennesker ind i mit liv, for nu kommer vi igen ind i en lang periode, hvor vi i risikogrupperne, der ikke er vaccineret, men som en sjælden gang vover os udenfor vores matrikel iført værnemidler godt igen kan forberede os på ubehagelige chikanerende hånlige tilråb fra fremmede. Der er ingen grund til at tro, at folk opfører sig anderledes, bare fordi de kommer ind i mit eget hjem. Så her bliver ikke åbnet noget som helst foreløbigt.

Selv en ildsjæl kan brænde ud.

 

Jeg er virkelig ked af det i øjeblikket, for vi føler os totalt ladt i stikken.

Svært at glæde sig over foråret,  når jeg ikke har andre steder at komme udenfor at nyde det i sikkerhed end i min egen lille bitte lukkede gårdhave,   som jeg selv begyndte at anlægge sidste efterår..

 

Jo mere husrenoveringen og opbygningen af rummet til samlingen skrider frem,  og jo flere, der bliver vaccineret,  jo flere er der , som gør krav på at se samlingen og opleve matiklen. Disse mennesker har INGEN forståelse for min og min mands situation, hvor vi jo faktisk af myndighederne ligesom tusindvis af andre i risikogruppe 5 efter tilbagetrækningen af en vaccinetype,  er blevet yderligere smækket inde af myndighederne i vores eget hjem på ubestemt tid, indtil vi kan blive vaccineret, mens resten af samfundet fester over genoplukningen, som vi ikke kan være med i.

 

 

Det er nr 2 Påske , hvor vi i pandemiens tegn kommer til ufrivilligt endnu en gang  at sidde mutters alene her i huset. Denne gang på en lille trapperepos. Julen blev tilbragt i en lille tagkvist, da de store stuer og det lange bord føltes alt for tomt.  Påsken bliver   med andre ord ligeså rædsom, som julen var.

 

Den gængse holdning er åbenbart, at det er OK, at vi i  risikogrupperne, der ikke er gamle,  bare skal isoleres og sidde alene i alle højtiderne, mens resten af samfundet har deres fulde frihed til at gå ud  feste, være sammen med andre mennesker, tage på ferie og sprede virussen i 3. runde.

 

 

Hvorfor skulle det være mindre psykisk skadeligt for os i de mellemste aldersgrupper at leve isoleret fra andre mennesker, end det er for unge mennesker eller plejehjemsbeboere?

 

Efter 13 måneder kan jeg ikke klare det  længere, jeg er gået ned med flaget psykisk,  men heller ikke dette kan jeg få hjælp til at komme igennem.

 

For min skyld kan I sådan set bare gøre det. Se dog at få den smule forkølelse overstået , de af jer, som mener, at det "bare" er en almindelig influenza , men når I får vejrtrækningsbesvær og symptomer fra et langtids ødelagt centralnervesystem og bliver hospitalsindlagte,   vil jeg ikke bagefter være med til at betale regningen i form af yderligere indskrænkninger i min egen personlige frihed med yderligere meningsløse og rigide restriktioner,  således som det har været tilfældet under runde 2. 

 

For så sjovt er det heller ikke at skulle undvære sit sociale liv på 13. måned. 

 

Pandemiens mentalitet, hvor folk KUN tænker på sig selv,  og kvælningen af enhver form for tidligere kulturliv, og billetbookingsystemer til det,  har også givet nogle ændringer i den driftsform, vi overvejer at realisere i dette projekt. 

 

Jeg vil af personlige sikkerhedshensyn vide, hvem vi lukker ind her. For trusler på livet og andre ubehageligheder hører desværre med til daglig kost på de sociale medier,  når man er i risikogruppe som yngre og fortæller ærligt om, hvor hårdt, livet i isolationen er. Der findes desværre også personer, der ikke synes,  at jeg fortjener at leve. Jeg vil ikke have folk ind her, som ønsker at slå mig ihjel, så vi er nødt til at have en mulighed for at sortere lidt i publikummerne her på stedet,  inden vi lukker folk ind.  Der er bare nogle, jeg ikke vil have besøg af. Anonymt og frit vaden direkte ind fra gaden eller anonym besøgsbooking vil derfor ikke blive muligt.

 

Der bliver ingen fast offentliggjort åbningstid med mulighed for kollektiv booking af besøg hos os og evt overnatninger gennem turisturburauer, da dette hus først og fremmest er et privat hjem, forbeholdt os og vores familie,  og ikke en offentlig frit tilgængelig bygning og samling.

 

Så man kommer til på email at skulle bestille tid hos os her,  betale billetterne og evt forudbestille produkter forud med en bankoverførsel , da vi ikke ønsker at håndtere eller at opbevare værdier eller kontanter. 

 

Besøgstidspunktet aftales ved billetbestilling individuelt ved hver henvendelse om at se samlingen.

 

Indtil videre arbejder vi dog stadig på at renovere huset, materialeleverancer tager flere måneder, de er forsinkede eller udebliver.

Vacciner er for de priviligerede, VIP' erne og de opprioriterede, folk i sundhesvæsnet, dem der er gift med dem,  deres venner og børn, og så naturligvis dem, der af myndighederne får lov at hugge dem fra os andre, ....... - så indtil videre kan vi heller ikke åbne i år. 

 

 

Jeg har i den seneste måned under denne pandemi mistet tilliden fuldstændigt til politikerne,  mistet livslysten, mistet tilliden fuldstændigt  til andre mennesker, mistet troen på,   at andre mennesker vil mig det godt, og vigtigst af alt mistet troen på, at det hele nok skal gå, og at mareridtet snart er slut. 

 

For der vil altid være en eller anden trendsættende idiot af en influencer, der lige skal have tilfresstillet sit behov for at være "på" og som falder for fristelsen ved en af de gratis ferierejser den slags mennesker får tilbudt fra rejsedestinationerne under de sydlige himmelstrøg, så vi kan få spredt den nyeste mutation af virussen, som vaccinen ikke virker imod.

 

 

 

Lisbet Lærke, 

www.guldborghus.dk

 

29/3 2021: I vores nyeste samtale i dag med Region Sjællands Call- center fortalte de, at vaccinationerne af de yngste i grp 5 , som jeg tilhører, var blevet suspenderet i starten marts, uden at vi fik besked om det. Vi er blevet smidt ned bag i køen bagved 2 meget store og magtfulde generationer af raske borgere i landet,  ( 2 store og magtfulde vælgergrupper) der skal vaccineres før os, der er yngre og syge, således, at vi nu er de svageste og mest udsatte i samfundet i forhold til at få et svært og livsfarligt forløb med cov19....

På sigt er vi også de dyreste, så beslutningen er vel blevet truffet i et forsøg på at få tyndet lidt ud i os. Vi skal have virussen, så resten af samfundet kan slippe af med os.

 

30/3 2021:

Ny udvikling: Tidligere kunne jeg se mine aktuelle henvisninger på sundhed.dk, også henvisningen til min gruppe 5  covid19-vaccine, som jeg altså føler, at jeg er blevet frarøvet. Men nu kan jeg slet ikke få lov at se nogen som helst af mine henvisninger, funktionen " Aktive henvisninger" virker ikke. Ringet til min egen læge, som ikke har fået besked om, at henvisningen til gruppe 5 vaccination er blevet afvist.

 Jeg skriver  om det her, fordi pressen slet ikke beskæftiger sig med, at mens resten af DK fester, så er tildelingsprincipperne med prioritetsgrupperne sat ud af kraft, det kører i praksis efter alder. Regionen retter sig ikke efter sundhedsstyrelsens retningslinier for vaccinationer. Vi er  tusindvis af yngre i risikogrupperne, der nu uforskyldt er de mest udsatte for at få et alvorligt forløb med Covid19 grundet vores helbred, og som nu bliver svigtet af samfundet ved at få fjernet vores grp5-henvisning i al tavshed.

 

 31/3 2021:

Egen læge oplyser, at nr 2 lægefaglig henvisning af mig til vaccination mod cov19 nu er blevet afvist af regionen. Jeg har nu slet ikke ret til at blive vaccineret overhovedet,  dvs få mit normale, sociale liv tilbage , for jeg er ikke i nogen som helst prioriteringsgruppe. 

 

Regionens afvisningsbegrundelse er irrelevant og absurd:

De mener, jeg KAN være allergisk overfor vaccinen, og derfor hvis jeg skal vaccineres, så skal jeg vaccineres på et specialhospital meget langt væk,  hvor de er har de fornødne ressourcer og redskaber til at håndtere allergiske shocktilstande, et evt anafylaktisk shock,  i forbindelse med en evt vaccination.

Jeg ser det som et forsøg på at gøre mig bange for vaccinen og endnu mere isoleret/ yderligere indespærret for der er absolut INTET i min journal,  der indikerer, at jeg skulle være allergisk overfor vaccinen. Jeg er ikke allergisk overfor nogle af de aktive stoffer, der er i de for andre mennesker tilgængelige vacciner på markedet. Alle kan jo være allergiske uden at vide det,  det er derfor,  alle skal sidde ned i 15 min efter vaccinen, så personalet kan holde øje med dem. Jeg bor tæt på et lokalt vaccinstionscenter, der snildt kunne klare at vaccineres mig, hvis de havde vacciner nok og fik lov til det af regioen. Jeg bor tæt på Nykøbing F sygehus, der sagtens kan håndtere et allergisk schock,  hvis et sådant mod forventning skulle opstå,   så der er ingen grund til at sende mig til Roskilde Sygehus for at blive vaccineret.

 

27/4 2021:

Jag har i et stykke tid haft en meget smertefuld hofte, som jeg i onsdags i sidste uge fik en henvisning til røntgen på sygehuset til.  Også denne henvisning blev slettet I systemet,  indtil jeg efterlyste den. Så nu skal jeg til hofterøntgen på et sygehus, uden at jeg er beskyttet mod et evt svært forløb med covid19 og uden at de mennesker,  jeg møder der, har skullet tage en covid19- test. For man skal pt ikke møde op med en negativ test, når man skal til en planlagt undersøgelse på sygehuset.

 

En vaccination beskytter KUN den , der har fået den mod et svært forløb med covid19. Man kan , såvidt vides godt blive smittet med virussen og give den videre til andre ikke- vaccinerede, der så kan få et fatalt dødeligt forløb med virussen, selvom man selv er beskyttet med en vaccination.

De færdigvaccinerede personaler er, så vidt jeg kan se,  ikke forpligtede til at lade sig coronateste, så jeg er meget nervøs og utryg.

 

Men jeg kan hverken gå eller stå på min hofte for smerter og har allergi overfor smertestillende,  så den kan ikke vente, til spørgsmålet om en vaccine er afklaret. Den skal undersøges i midten af maj, så udredningen kan komme i gang, men altså uden nogen form for tryghed for mig. 

Med hensyn til spørgsmålet,  om jeg har ret til en vaccine, så er regionen nu nået frem til,  at det har jeg. Så jeg skal puttes ind i køen igen. Det kommer til at ske på et eller andet tidspunkt et stykke ud i fremtiden , måske hen på sommeren/ efteråret på et hospital med et specielt beredskab, der kan klare en evt  allergisk reaktion.

"At skyde gråspurve med kanoner" er det helt rigtige udtryk her, for jeg er ikke allergisk overfor nogle af de aktive stoffer i vaccinerne,  så det er bare en unødvendig tidsudtrækning, der nu tvinger mig ud til undersøgelser i et hospitalsmiljø,  hvor jeg selv er i maksimal risiko for at blive smittet med en virus,  de omkringværende vaccinerede, utestede evt smittebærere ikke har symptomer på, men som kan slå mig ihjel.

 

Jeg er blevet spurgt om, hvordan jeg har det med det?

Til så dumt et spørgsmål kan man kun svare med et modspørgsmål:

Hvordan ville du selv have det,  hvis du var mig?

Ville du synes , det var ok?

 

30/4 2021

Jeg har efter anbefaling fra en folketingspolitiker for en måned siden skrevet ind til Region Sjællands Corona Call Center og stillet dem følgende spørgsmål gennem deres hjemmeside:

" Hvorfor har Region Sjælland slettet min henvisning til en gruppe 5 Covid19- vaccination?"

Svaret kom d  30.4:

 

" Kære Lisbet

Tak for din henvendelse, beklager den lange svartid.

Hvis man er borger med tilstande og sygdomme der giver øget risiko for alvorligt forløb ved Covid-19, skal visitationen for vaccination gå gennem den behandlingsansvarlig læge. Dette kan være en behandlingsansvarlig læge på et sygehus, som du er tilkoblet. Hvis ikke dette er tilfældet er det din praktiserende læge, som kan henvise til vaccination. Behandlingsansvarlig læge er dog underlagt visse kriterier fra sundhedsstyrelsen.

Vores bedste bud er at du forhører dig hos din læge.


Med venlig hilsen

Corona Call Centret
E-hospitalet, Det Nære
Sundhedsvæsen

Region Sjælland
Ringstedgade 14 A
4700 Næstved"

 

Min egen læge har henvist mig 2 gange til en covid19- vaccination,  som Region Sjælland har afvist begge gange uden at angive en rimelig årsag, så det er jo et direkte dumt svar at give mig. Regionen sender mig forfra i visitationskøen, en unødvendig tidsudtrækning, for som man kan se herover, skal jeg nu snart på hospitalet, i maj, hvor der hverken kræves en coronatest af mine medpatienter  i venteværelse,  lille omklædningsrum eller den forrige patient i røntgenapparatet eller af personalet. 

Vaccinen beskytter kun den vaccinerede mod et svært forløb med covid19,  vi andre kan godt blive smittet af en vaccineret person uden symptomer også få et svært eller dødeligt forløb med virussen.

Hvor mange henvisninger skal min praktiserende læge mon give mig, før Regionen mener, at jeg er vigtig nok for dette samfund til,  at en henvisning bliver respekteret og accepteret?" 

 

Meeeen, jeg havde slet ikke forestillet mig, hvor ensom man kan føle sig juleaften uden sin familie. 

 

Selvom jeg havde prøvet 1 gang før at være helt alene  i julen på grund af en forstuvet fod for 6 år siden, der først kunne røntgenfotograferet 3. Juledag,  så var det slet ikke det samme, som når man har levet isoleret fra sin familie og andre mennesker i 9 måneder på grund af myndighedernes restriktioner som følge af en virus,  man kan blive slået ihjel af eller invalid af, fordi man er i en risikogruppe.

 

Julen blev simpelthen og meget fornuftigt aflyst for min store familie.

Vi holdt den hver for sig i små bobler.

 

Vores var så lille,  2 personer mig selv inklusive, at jeg slet ikke kunne klare at sidde ved det store spisebord i spisestuen med alle de tomme pladser.

Savnet blev simpelt hen for stort med al den tomme plads,  så vi rykkede op i et mindre rum,  nemlig i kvisten ved det helt nye kvistvindue,  vi selv har bygget og sat i kvisten mod gaden som en del af en godkendt facaderenovering.  Også juletræet var skrumpet til et på 50 cm, der var lige akkurat plads til de pakker,  vi havde pakket ind til os selv,  for at der ikke skulle være alt for tomt under træet. 

 

Det var en svær aften at komme igennem, syntes vi.

 

Dagen efter havde jeg det ikke bedre,  så vi gik hurtigt videre,  pakkede julen sammen allerede 2. Juledag og besluttede,  at Nytårsaften skulle være helt anderledes og holdes i spisestuen.

 

Hjælpen til dette kom fra en helt uventet kant.

 

For 3. Juledag fik vi pludselig nys om,  at et  stort plantecenter i midtjylland var blevet lukket ned på ubestemt tid af myndighederne d. 24. December på grund af restriktioner og et aktuelt udbrud af corona. 

 

Så nu stod de med en masse store eksotiske grønne moderplanter. Luftrensere, de ikke kunne komme af med, og som ikke blev passet, og som derfor bare ville stå og visne og skulle smides ud.

 

Plantearter,  der er svære at få fat på her på Sydhavsøerne, også når butikkerne gerne må have åbent. Vi kan ikke købe dem her,  og vi manglede noget liv omkring os.

 

Ideen om at lave et "Plant Rescue" fik jeg meget hurtigt. Det har jeg lavet før i forbindelse med orkanen Bodil, hvor jeg fik en masse hibiscus planter i pleje, ligesom jeg også fra tid til anden får orkideer forærende, som andre mennesker har opgivet at få til at trives. 

 

Men hvad jeg ikke lige havde forudset denne gang var antallet af planter:

 

63 stk!

 

Størrelsen på dem gik også først rigtigt op for mig, da de efter en specialopvarmet kørsel blev leveret hos os i Nykøbing Falster d. 30. December om aftenen. 

 

Samtidigt viste det sig, at alt hvad vi manglede for at kunne renovere huset videre, kunne vi ikke få leveret foreløbig på grund af den aktuelle langvarige  nedlukning af samfundet, så vi måtte lige finde på noget andet meningsfuldt at bruge vinteren i ufrivillig  isolation på .

 

Det blev en pragtfuld og eksotisk Nytårsaften, og en skøn Nytårsmorgen som så mange morgener derefter med frisk luft overalt i hele huset.

 

 

Januar har indtil videre været fin på den måde, at vi har haft så meget at gøre med planterne, der skal passes individuelt med lys, vand og forskellige temperaturer,  at vi ind imellem har følt os hensat til troperne.

Så vi har gået og hygget os med dem og holdt hjemmeferie i nogle uger.

 

 5 stk har vi måttet skaffe os af med, fordi jeg fik en allergisk reaktion overfor dem.

1 plante klarede ikke strabadserne på vejen hertil.

1 plante har allerede forladt os til et nyt hjem i lokalområdet.

 

Vi bliver gennem vores Plant Rescue Projekt tvunget til at netværke lidt mere lokalt, når vi skal finde nye hjem til planterne,  og de nye ejere kommer for at hente planterne en efter en udendørs og med afstand og så videre.

 

Hvis du vil vide,  og følge med i, hvordan det går med dette projekt eller vore andre projekter, kan du følge med på:

 

www.guldborghus.dk

 

Eller på min instagramprofil

 

@larklisbet

 

som handler om vores husrenoveringer og mit liv i isolation i Guldborghus. 

 

Håber , denne groteske situation snart slutter, ved at vi snart kan blive vaccineret, så vi kan komme til at leve et normalt socialt liv igen.

 

Indtil videre med diverse forsinkelser  går der nok 4-5 måneder, før det er vores tur i køen til vaccination.

 

Hele dette museumsprojekt bliver også forsinket p. gr. a. pandemien.

 

Men det er lige nu et mindre vigtigt problem, da vi hverken har fået fondsmidler til opbygningen af museet eller til istandsættelser af vores bevaringsværdige hus. Vi har derfor heller ikke har krav fra fondsbestyrelser eller deadlines med husrenoveringerne, mv, der skal nås.

 

Dejligt.

Vi når det nok.

 

Mvh

Lisbet Lærke.